AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Jazzfestival - det er også for børn

Jazzfestival - det er også for børn

10/7/2021 | Forfatter:


Der er jazz for børn og barnlige sjæle flere steder i løbet af jazzugen.


Aarhus Jazz Festival byder på noget for alle øregange, også de mindste. Og man behøver ikke kun at sidde stille og lytte. Der bliver rig lejlighed til at synge, danse og deltage aktivt i jazzløjerne.


På Atlas er der børnejazz det meste af ugen. Haletudserne lægger for (11/7 14:00). Derefter følger Brumbasserne (12/7 10:30), Mek Pek’s Åh Abe Trio (14/7 14:00), Takt & Tone med Benjamin & Lone (16/7 14:00) og Æsken (17/7 10:30).


Moussa Diallo spiller og fortæller historier og eventyr fra Mali. Det sker i Information Vest - E&P Huset (12/7 14:30), og på Gellerupscenen/Gellerup Art Factory byder Familiefortællinger på danske og arabiske eventyr ledsaget af musik (12/7 16:00).


Eller kom til den store børnejazzfinale i Ridehuset (17/7 11:00) med Hej Jazz. Bandet var i 2020 DMA-nomineret som årets børnejazzband og lover et festfyrværkeri af levende og legende jazzmusik for børn og deres familier.

 

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C