AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen & Lars Jansson ((DK/SE)) - Photo:

Photo:

Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen & Lars Jansson ((DK/SE))

20:00

100/70
Veronica Mortensen (voc), Lars Jansson (p), Peter Vuust (b), Paul Svanberg (drm)
Melodiøse kompositioner, nordiske rødder og amerikansk jazztradition. Peter Vuust er en unik kombination af en dybt respekteret musiker og en hjerneforsker i verdensklasse, hvor han er førende ekspert inden for feltet Music In The Brain. Uimodståelige og topfokuserede Veronica Mortensen – en af vores bedste sangerinder – har en varm og ligefrem tilgang til jazzen. Stemmen er uanstrengt og afslappet, og hun besidder en nærhed i foredraget, som er enestående. Samarbejdet mellem Peter Vuust Quartet og Veronica Mortensen er i årenes løb blevet til mange koncerter i årenes løb og desuden udgivelse af et par CD'er. Den seneste September Song fra 2013 med musik skrevet af Vuust høstede stor anerkendelse og blev nomineret til en DMA i kategorien Årets Danske Vokaljazz. Kompositionerne er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition. Til august udkommer opfølgeren Songs for Sadness, hvor Vuust igen har sat musik til tekster af den norske digter Roy-Frode Løvland, der har skrevet melankolske og lyriske digte med baggrund i sin søsters kræftsygdom. CD'en vil udforske og udfolde den nordiske tone, der er kendetegnet ved en særlig form for melankoli, hvor sørgelige sange ikke nødvendigvis behøver at gøre os kede af det. Tværtimod kan de være med til at hjælpe os gennem svære tider. Med på holdet har Peter Vuust den fabelagtige svenske pianist Lars Jansson. Med sit unikke touch på instrumentet står han som en af Nordens vigtigste pianister. Han regnes samtidig som en af Skandinaviens bedste komponister og arrangører.

Læs mere om Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen & Lars Jansson


Læs mere om Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen & Lars Jansson


Læs mere om Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen & Lars Jansson


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
RMF
Billetinfo
Normal pris 100 kr. / Rabatpris 70 kr. for studerende og unge under 25 år. Billetsalg ved døren fra kl. 19:00. Begrænset antal siddepladser. Koncert med forsalg: Entré 100/70 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C