AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
3 x Hess meets 4 x Vuust ((DK)) - Photo:

Photo:

3 x Hess meets 4 x Vuust ((DK))

12:00

Nikolaj Hess (p), Emil Hess (sax), Mikkel Hess (drm, and others)
Christian Vuust (sax), Frederik Vuust (p), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)
Musikalsk familiesammenføring med klassikere og egne kompositioner på programmet. 3 x Hess og 4 x Vuust har hver for sig optrådt i et hav af musikalske sammenhænge. Nu samles de til en unik koncertoplevelse, hvor de vil fortolke et bredt repertoire af gamle klassikere og egne kompositioner. Brødrene Hess har spillet sammen hele livet og har derfor en helt speciel musikalsk samhørighed og forståelse. Både Nikolaj, Emil og Mikkel Hess har boet flere år i New York City, men er vokset op i Vejle og København. Sammen og hver for sig har de sat et markant mærke på dansk jazz de sidste 20 år, med over 100 CD-udgivelser og mange tusind koncerter i både ind- og udland. Deres seneste CD Music for Mum and Dad vandt en DMA for Årets Danske Jazzudgivelse. Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. I bandet finder man: saxofonist Christian Vuust, der bl.a. er kendt for sit dybdegående arbejde med den nordiske tone i sin musik. Bassist Peter Vuust, der ud over at tilhøre eliten af jazzmusikere er Danmarks førende hjerneforsker i musik. Og endelig Peters sønner Frederik og Mikkel Vuust på hhv. klaver og trommer.
Arrangør
Musikhuset Aarhus
89 40 40 40
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C