AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Janne Klode Damgaard - Musik og leg for børn ((DK)) - Photo:

Photo:

Janne Klode Damgaard - Musik og leg for børn ((DK))

13:00

Janne Klode Damgaard (musikpædagog)
For børn fra et til seks år - og deres forældre. Kom og oplev musikken i tæt sammenspil med sang og leg. "Musik og leg" er en unik mulighed for at gå på opdagelse i børnemusik med fokus på leg og nærvær i fællesskabet. Vi skal møde Pellefanten, som er så træt så træt, men som elsker at hilse på alle børnene. Vi skal lege nyere sanglege, hvor vi sætter fokus på kropsbevidsthed og bevægelse. Vi skal hoppe, vrikke, trampe, liste, dreje rundt og selvfølgelig synge. Vi skal se, hvem der bor inde i æsken, og vi skal til Danseland og give den gas. Vi tager på opdagelse sammen i fantasiens verden, og børnene bliver indraget og er med til at sætte deres præg på sang og leg. I spidsen for "Musik og leg" står Janne Klode Damgaard, som til dagligt arbejder som musikpædagog, og som har mange års erfaring med pædagogisk arbejde med børn og musik. Alle børn fra et til seks år og deres forældre kan være med til "Musik og leg". Kom og giv den gas, og få en musikalsk oplevelse med hinanden.
Arrangør
Jazz & Venner
52 67 19 27
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C