AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Hymnis + Hvalfugl  ((DK)) - Photo:

Photo:

Hymnis + Hvalfugl ((DK))

22:30

Hymnis: Jascha Briand (g), Jakob Lundø (p), Thorbjørn Stefansson (b), Johannes Bohn (drm)
Hvalfugl: Jeppe Lavsen (g), Jonathan Fjord Bredholt (p, org), Anders Juel Bomholt (b)
Kom til dobbelt mørkekoncert i Dome of Visions, efter at solen er gået ned. Hymnis Hymnis kombinerer Nordens traditionelle salmer og viser med det jazzede lydunivers, hvorved sangene får et nyt format, men stadig beholder deres originale udtryk. I et harmonisk og rytmisk eksperimenterende univers får de gamle danske sange, vi alle kender så godt, en helt ny lyd. Du får mulighed for at opleve sangene arrangeret til en ny besætning og sound spillet af fire unge, dygtige jazzmusikere. Hvalfugl Folkemusiktrioen Hvalfugl står for fængende melodier i smukke arrangementer. Drøm dig væk i en salighedsrus, når fortællinger fra Skandinaviens oldgamle musiktradition bliver forenet med lyden af den moderne "nordiske tone". Hvalfugl befinder sig i krydsfeltet mellem det let flyvende og det store tunge, og inspireret af den danske og svenske folkemusiktradition har de skabt deres helt eget unikke lydunivers. Her kan solen skinne fra en skyfri sommerhimmel, eller regnen kan dryppe fra en mørkegrå novembersky. Hvalfugls originale kompositioner er både smukke og melankolske og fremkalder fra første nummer en intim atmosfære i det rum, hvor de spiller. I januar 2017 indspillede Hvalfugl 12 numre til deres første CD By, hvor det gennemgående tema drejer sig om forskellige verdener, der mødes under samme tag.
Arrangør
Xiame Dégas
29 92 39 64
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C