AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Norrbotten Big Band feat. Anne Mette Iversen – Everything in between ((DK/SE)) - Photo:

Photo:

Norrbotten Big Band feat. Anne Mette Iversen – Everything in between ((DK/SE))

17:00

Håkan Broström and Janne Thelin (a-sax), Mats Garberg and Robert Nordmark (t-sax), Per Moberg (bar-sax), Bo Strandberg, Magnus Ekholm, Dan Johansson and Jacek Onuskiewicz (trp), Peter Dahlgren, Arvid Ingberg and Christine Carlsson (trb), Björn Hängsel (b-trb), TBA (p), TBA (g), Petter Olofsson (b), EJ Strickland (drm), Anne Mette Iversen (cond)
Klassisk jazz, når den er allermest behagelig. I 2016 har den danske bassist Anne Mette Iversen jævnligt besøgt Luleå i det nordlige Sverige, og i den forbindelse Norrbotten Big Band. Det samarbejde udmunder nu i en koncert ved Aarhus Jazz Festival 2017. Her fremføres ny musik, som Iversen har komponeret i fire sektioner, med særligt inspiration fra de fire årstider. – Sammensætningen af musikerne og deres flersidighed gav mig som komponist en unik chance for at spille på mange forskellige strenge. Så jeg bestemte mig for at gå foran, og i stedet for at bygge musikken rundt om et bestemt lydideal sigtede jeg efter variation og et gribende lydbillede med mange facetter. Det er en af skønhederne ved det her bigband. Det har virkelig været en stor fornøjelse at få mulighed for at være huskomponist til Norrbotton Big Band, siger Anne Mette Iversen fra sit hjem i Berlin, hvor hun har boet i flere år. Norrbotten Big Band er et moderne jazzorkester baseret i Luleå. Orkesteret har været aktivt i over 20 år og har været under ledelse af flere topnavne i svensk og international jazz, bl.a. komponist, arrangør og dirigent Örjan Fahlström (1989-1996) og postbop-trompetist Tim Hagans (1996-). Bigbandet spiller ofte med forskellige solister fra hele verden og har udgivet en perlerække af album igennem tiden, bl.a. Norrbotten Big Band i 1996, Future North i 1998 og det Grammy-vindende The Avatar Sessions: The Music of Tim Hagans i 2009, som var med Randy Brecker, George Garzone og Peter Erskine m.fl. ”Anne Mettes musik er klassisk jazz, når den er allermest behagelig.” – Johan E. Skoglund, SDS.

Læs mere om Norrbotten Big Band feat. Anne Mette Iversen – Everything in between


Læs mere om Norrbotten Big Band feat. Anne Mette Iversen – Everything in between


Arrangør
Aarhus Jazz Orchestra
30 24 06 62
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C