AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Tabasco Beat ((DK)) - Photo:

Photo:

Tabasco Beat ((DK))

17:00

Knud Erik Stengaard (vio, mandolin), Karsten Berger (g, hca), Anders Nyløkke (b), Svend Eeg (drm)

Danske verdensmusikere i topform

Tabasco Beat består af musikere, der trækker på mange års erfaring fra det aarhusianske musikmiljø – især inden for den brogede genre, der kaldes verdensmusik.

Tabasco Beat er inspireret af musik fra alverdens steder – dog nok især fra ”de varme lande”. Bortset fra en punk-inspireret version af en bulgarsk folkemelodi er alle numre komponeret af  Karsten Berger (guitar). Bandet består desuden af Knud Erik Steengaard (violin), Anders Nyløkke Jørgensen (bas) og Svend Eeg (trommer).

Sammen udvikler de musikken uden kritisk stillingtagen til, om andre kunne finde på at spille noget lignende. Derfor kan man ikke forvente noget kendt eller forudsigeligt, men hvis man slår lyttelapperne ud og lader sig føre med, er der mulighed for at komme nye steder hen.

Trods det krydrede navn og den frimodige omgang med forskellige genrer præges musikken til en vis grad af harmoni og skønhed og udføres med overbevisning. Musikken bæres frem af troen på, at intet er vanskeligt eller mærkeligt – måske bare uvant at spille eller at høre på.

Tabasco Beat leverer en performance med tæt kontakt til publikum og krydrer musikken med historiefortællinger om de enkelte numre.

Orkesteret har blandt andet rødder i XINGU, som flittigt hjemsøgte spillesteder, skoler og andre institutioner i 80’erne. Gennem de sidste år har Tabasco Beat fundet sin nuværende instrumentering og (top)form. Der skulle både være musik for dem, der hørte orkestre som Istanbul Express og Bazaar i forrige århundrede og for det unge publikum med hang til roots, polkarave, world-jazz o.l.


Læs mere om Tabasco Beat


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C