AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Mahanthappa / Møller / Mogensen Quintet ((IN/US/DK)) - Photo:

Photo:

Mahanthappa / Møller / Mogensen Quintet ((IN/US/DK))

21:00

235
Rudresh Mahanthappa (a-sax), Lars Møller (t-sax), Rez Abassi (g), Nils Bo Davidsen (voc, b), Anders Mogensen (drm)

Musikalsk topmøde

Denne aften møder den indisk / amerikanske topsaxofonist Rudresh Mahanthappa vores danske pendant Lars Møller støttet af en yderst kompetent rytmegruppe.

Mahanthappa og Møller har to vigtige ting til fælles: forståelse for den indiske musik og dybe rødder i den amerikanske jazz. Begge har været på flere studieophold i Indien.

Mesteren John Coltrane delte fascinationen af indisk musik kombineret med jazz, og den arv løftes på glimrende vis i dette stjernespækkede orkester.

Mahanthappa er en af tiden mest fremtrædende altsaxofonister. Han har vundet adskillige priser og er blevet kaldt årets bedste altsaxofonist i syv af de sidste otte år i DownBeat International Critics’ poll.

Lars Møller er ud over at være en fremragende saxofonist kendt som komponist og orkesterleder – blandt andet af Aarhus Jazz Orchestra.

Mahanthappa og Mogensens musikalske fællesskab startede på Berklee College of Music, hvor de mødtes som purunge. Siden har de turneret sammen i orkesteret Real People og har udgivet en CD med samme navn.

Den pakistansk / amerikanske guitarist Rez Abbassi er ganske ufortjent et relativt ubeskrevet blad i Danmark. Han har været fast partner med Mahanthappa de sidste 20 år og har blandt andet indspillet med pianisten Vijay Iyer.

Rytmeteamet Davidsen / Mogensen var i 1990’erne med i banebrydende orkestre som When Granny Sleeps og Copenhagen Art Ensemble og har siden leveret en kreativ og solid musikalsk indsats i talrige sammenhænge.


Læs mere om Mahanthappa / Møller / Mogensen Quintet


Læs mere om Mahanthappa / Møller / Mogensen Quintet


Læs mere om Mahanthappa / Møller / Mogensen Quintet


Arrangør
Atlas
87 30 97 93
Billetinfo
Dørene åbner kl. 20. Koncertstart kl. 21. Entré 235 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C