AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Guitar Giants – Uffe Steen & Søren Lee ((DK)) - Photo:

Photo:

Guitar Giants – Uffe Steen & Søren Lee ((DK))

19:30

100
Søren Lee and Uffe Steen (g)

Et guitarmøde i absolut verdensklasse

Oplev Søren Lee og Uffe Steens premiere på en helt ny koncertkonstellation. To guitarister mødes og udfordrer hinanden med alle guitarens facetter og muligheder. Et møde, der inspirerer og supplerer, og sammen løfter de musikken til nye højder.

Uffe Steen, med base i Aarhus, er guitarist og improvisator inden for blues og jazz og har medvirket på over firs udgivelser som solist og sideman.

Han er kendt som en alsidig guitarist med sin egen unikke spillestil og et indfølt bluesmættede udtryk. Han spiller energisk og melodisk og bevæger sig ubesværet i grænselandet mellem jazz, blues og rock.

Uffe Steen er anerkendt i både Danmark og udlandet og har de senere år modtaget flere priser. Den prestigefyldte Ben Webster-pris for sit unikke spil og DMA Live-prisen alene og sammen med bluesgruppen Shades of Blue. De seneste udgivelser er med Uffe Steen Trio, Grarup Allstars, Shades of Blue, Organic 3 og Indra Band.

Søren Lee, der kommer fra København, er tilbage på de skrå brædder for fuld kraft med en ny udgivelse med Diversity Trio, som er hans hidtil stærkeste, mest rendyrkede og dynamiske udspil.

Det største engelske jazzmagasin JazzWise skrev for nylig:

“Lee is one of those musicians who is always a pleasure to listen to; consistently inventive and articulate, he makes the business of playing the guitar sound ridiculously easy. Diversity Trio with Linley Marthe on bass and Niclas Campagnol on drums, must surely number among his best work.”

At Søren Lee har sans for både det lyriske og frækt bluesy spil er dokumenteret gennem både plader og koncerter. Hans spil har en enorm power, urkraft, og et funky rytmisk drive, også når der spilles flat out jazz eller passager med nærmest rocket energi.

Søren Lee har tilbragt en rum tid i New York og inviteret af Jim Hall optrådt på den berømte New York-jazzklub Village Vanguard. Herhjemme kendes Søren Lee også for sit samarbejde med Ray Brown, Adam Nussbaum, Linley Marthe, Mads Vinding, Niclas Campagnol, Jørgen Emborg, brødrene Hess, Cæcilie Norby, Frederik Lundin og bands som Tax Office og 3 of a Kind. 


Arrangør
CasaV58
26 20 65 46
Co-Arrangør
DMF Aarhus afd.
Billetinfo
Billetsalg i døren: 130 kr.
Døren åbnes kl. 18.30. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C