Beskrivelse

Mette Juul (DK)

Mette Juul (voc, g), Søren Bebe (p), Klavs Hovman (b), Alex Riel (drm)

Egne sange samt amerikanske og brasilianske hits

Mette Juul er en af de vokale førstedamer i dansk jazz lige nu. Med sin nærværende og personlige stemme fortolker hun både sange fra egen hånd, fra den store amerikanske sangskat og fra Brasilien med personlighed, varme og nerve.

Mette Juul debuterede i 2010 med albummet Coming In From The Dark, hvor hun blev bakket op af stærke navne som trommeslager Alex Riel, bassist Jesper Lundgaard og pianist Heine Hansen, mens Palle Mikkelborg og Poul Halberg gæsteoptrådte på hhv. trompet og guitar.

På hendes andet album Moon on My Shoulder (2012) blev hun akkompagneret af Ambrose Akinmusire (trompet), Lars Danielsson (bas), Morten Lund (trommer) og Nikolaj Hess (piano).

Akinmusire og Danielsson gik igen på hendes tredje og seneste album There is a Song (2017), hvor musikkens internationale rækkevidde blev sikret af amerikanerne Rodney Green (trommer), Joe Sanders (bas) og Mike Moreno (guitar).

There is a Song, hvor Mette Juul bevægede sig mere i retning af den amerikanske singer-songwriter-tradition, blev nomineret til Danish Music Awards Jazz for bedste vokaludgivelse. Man kan glæde sig til en koncert med et hold fra toppen af dansk jazz.


www.mette-juul.com

Line-up

Line-up

Mette Juul (voc, g), Søren Bebe (p), Klavs Hovman (b), Alex Riel (drm)

Media
  • Mette Juul
Info

Info

20/07/2019

12:00 - 14:00
Fri entré


Koncertsted

Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
DK-8000 Aarhus C
(+45) 89 40 40 40
billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk
www.musikhusetaarhus.dk
Vis på Kort

Arrangør

Musikhuset Aarhus
(+45) 89 40 90 00
www.musikhusetaarhus.dk