I Think You're Awesome & Friends (DK)


Beskrivelse

I Think You're Awesome & Friends (DK)

Drømmende og svævende indiejazz

“… The Next Big Thing i dansk jazz!“ - skriver Niels Overgaard, Jazznyt.

Få bands har gjort sig mere bemærket på den danske jazzhimmel de seneste par år end I Think You're Awesome.

Med bassist og komponist Jens Mikkel Madsen i front, lader sekstetten sig inspirere af alt fra legende, afrikanske rytmer til nordiske folketoner, europæisk improvisation og amerikansk sangskrivertradition.

Resultatet er en nyskabende og meget kritikkerrost lyd, som bandet selv kalder indiejazz. Drømmende, svævende og i smuk harmoni bevæger I Think You're Awesome sig ubesværet rundt i et stemningsfuldt lydunivers med samspillet som tyngdekraft.

Det er jazz som er dragende og vedkommende for alle, det er instrumentale historier om alt lige fra bøger til fodbold, ungdommens minder og fællesskabets tryghed.

I 2019 fylder bandet 10 år. De har været nominerettil DMA Jazz, er blevet spillet mere end 1000 gange på DR P8 Jazz, haft næsten 300.000 streams på Spotify, spillet udsolgte koncerter i hele landet og modtaget JazznytPrisen på baggrund af udgivelserne Books og Books Live. De har også optrådt med trad-jazz koryfæet Ole "Fessor" Lindgren til P8 Jazz ALive.

I 2018 udkom albummet Kiss Your Darlings, som har vist nyere sider af orkestret og musikerne, der har delt musikalsk opvækst sammen, og som gennem de seneste år individuelt og i bandet har etableret sig som nogle af de mest spændende musikere, vi har herhjemme lige nu.

Orkesteret har lovet et brag af en koncert krydret med gæstesolister, som afsløres senere.

Koncerten er en del af markeringen 100 år med jazz i Aarhus og gennemføres med støtte fra William Demant Fonden og Nordea-fonden "Vi støtter gode liv".


www.alexjonsson.com/press-awesome

www.facebook.com/ithinkyouareawesome

Line-up

Line-up

Alex Jønsson (g), Morten Kærup (g, bj), Mathias Jæger (p, key), Frej Lesner (perc, electronics), Jens Mikkel Madsen (b), Andreas Skamby (drm)

Media
  • I Think You're Awesome & Friends
Info

Info

20/07/2019

20:00 - 22:30
Entré Kr. 150
Studerende og unge under 25 år 120 kr.
Salg i døren fra kl. 19.00.
Forsalg på billetten.dk.


Koncertsted

Helsingør Theater
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
(+45) 62 12 31 88
tij@dengamleby.dk
www.dengamleby.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk