Beskrivelse

Trommerum Express - Børnejazz (DK)

En rejse gennem slagtøjsverdenen, som du ikke må gå glip af

Kom jorden rundt på mindst 80 percussioninstrumenter i en hvirvelvind af trommer og lydeffekter. Oplev lyden fra instrumenter, du ikke vidste fandtes, og se det med dine egne øjne.

Hør lyden af junglens underskov og Asiens stemningsfulde gonger, Congarytmer fra Cuba og Panderoen fra Brasilien. Fyr den af til hiphoprytmer fra USA og rap fra Danmark. Hop med på rejsen, når percussionisten Thomas Ousager bryder hverdagens trommerum, starter Expressen og suser af sted.

Trommerum Express er en anderledes koncert, der tager børnene med ud i verden. Med udgangspunkt i trommer og percussioninstrumenter tager vi på en rejse til de lande, instrumenterne kommer fra. Her spiller og oplever vi sammen rytmer, sang, dans og bevægelse fra andre kulturer.

På trods af store afstande, sprogbarrierer og kulturkløfter lærer vi, at musik og rytmer er universelt. Ligegyldigt hvor du kommer fra, kan vi altid mødes i musikken.

Thomas Ousager er en efterspurgt percussionist og har i årenes løb spillet med et utal af danske og udenlandske kunstnere, bl.a. Carsten Knudsen, Dario Campeotto, Peter A.G, Bobo Moreno, Søs Fenger og På Slaget 12. Han har turneret med Peter Brem Big Band og medvirket på et utal af cd-udgivelser med andre kunstnere, på dvd med bl.a Neighbours & Friends og i tv-udsendelser.

Han er aktuel med Weather Report Project og “Træd indenfor i et Bigband” med Aarhus Jazz Orchestra, der også kan høres på dette års jazzfestival.

Med sig på scenen har Thomas Ousager to kompetente og levende musikere, der sammen med ham vil invitere børnene på en spændende rejse ind i musikkens forunderlige og mangfoldige verden.

På bas er det Søren Jensen, der bl.a. er med i børnemusikbandet Skrallebang, og på guitar er det Kristian Nilsen, der kendes fra orkesteret Clazz, og som har akkompagneret et hav af danske solister som Peter A.G, Sanne Salomonsen og Ida Corr.


www.trommerum.dk

Line-up

Line-up

Kristian Nielsen (g), Søren Jensen (b), Thomas Ousager (perc)

Media
  • Trommerum Express - Børnejazz
Info

Info

19/07/2019

10:30 - 11:30
Fri entré


Koncertsted

Bispejazz - Bispetorvet
DK-8000 Aarhus C
(+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
www.jazzfest.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk
Co-Arrangør
RMF (Rytmisk Musikforening)

Genre

For children

World/Latin/Folk