DR Big Band feat. Mathias Heise (DK)


Beskrivelse

DR Big Band feat. Mathias Heise (DK)

Mathias Heise (hca), Erik Eilertsen, Dave Vreuls, Thomas Kjærgaard, Mads la Cour and Gerard Presencer (trp), Peter Dahlgren, Vincent Nilsson, Kevin Christensen Annette Saxe and Jakob Munck (trb), Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Hans Ulrik, Karl-Martin Almqvist and Anders Gaardmand (sax), Henrik Gunde (p), Per Gade (g), Kaspar Vadsholt (b), Søren Frost (drm), Nikolaj Bøgelund (cond)

Musik, der klinger og swinger, som det skal

DR Big Band inviterer til koncert i Ridehuset med den prisvindende unge mundharpe-virtuos Mathias Heise i front.

Mathias Heise er bl.a. blevet kåret som Årets Unge Jazznavn, og denne aften folder han både nyt og kendt repertoire ud, ikke mindst fra sit anmelderroste album med DR Big Band.

”Her er musik, der klinger og swinger, som det skal!”, skrev Berlingske, og Politiken uddelte fem hjerter med ordene ”mirakuløst mundharpespil”, da Mathias Heise og DR Big Bands album The Beast udkom sidste år.

Nu kan det aarhusianske publikum se frem til at opleve det unikke samarbejde mellem Heise og DR Big Band live i Ridehuset.

Der er ikke mange unge musikere, der har så klare beviser på deres talent som den 25-årige danske mundharpespiller og pianist Mathias Heise. Ikke alene er han blevet kåret som verdensmester i kromatisk mundharpe. Han har også nærmest badet i ærefulde musikpriser – fra kronprinsparrets Stjernedryspris til priser som Årets Nye Jazzstjerne og Ben Webster Prisen.

Mathias Heise bliver omtalt som en værdig arvtager efter den kromatiske mundharpes grand old man, amerikanske Toots Thielemans. Og selv om han sammen med DR Big Band også hylder Toots denne aften i Ridehuset, kan publikum først og fremmest se frem til en koncert med Mathias Heises egne, iørefaldende kompositioner, hvor jazzens harmonier og improvisation møder rockens og funkmusikkens hårdtslående rytmer i et sprudlende, farverigt og euforisk udtryk.

Samarbejdet mellem DR Big Band og Mathias Heise er en stærk musikalsk cocktail med dybe rødder, og med sin nøgleposition i det danske jazzmiljø har DR Big Band spillet en stor rolle for Mathias Heises karriere.

DR Big Band dirigeres til lejligheden af en af Danmarks mest erfarne bigband-dirigenter, aarhusianske Nikolaj Bøgelund.

Læs mere om programmet for Ridehuset Swinger 2019 – Cuban Big Band Nights på www.aarhusjazzorchestra.dk.

Line-up

Line-up

Mathias Heise (hca), Erik Eilertsen, Dave Vreuls, Thomas Kjærgaard, Mads la Cour and Gerard Presencer (trp), Peter Dahlgren, Vincent Nilsson, Kevin Christensen Annette Saxe and Jakob Munck (trb), Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Hans Ulrik, Karl-Martin Almqvist and Anders Gaardmand (sax), Henrik Gunde (p), Per Gade (g), Kaspar Vadsholt (b), Søren Frost (drm), Nikolaj Bøgelund (cond)

Media
  • DR Big Band feat. Mathias Heise
  • DR Big Band feat. Mathias Heise
Info

Info

19/07/2019

17:00 - 18:00
Fri entré


Koncertsted

Ridehuset
Vester Allé 1
DK-8000 Aarhus C
(+45) 30 24 06 62
info@ajazz.dk
www.aarhusjazzorchestra.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Orchestra
(+45) 30 24 06 62
www.aarhusjazzorchestra.dk