Beskrivelse

Jazz og fællesspisning (DK)

Grill, rom, sommer og fællesskab

Masvino Vinbodega er gået sammen med Aarhus Jazz Orchestra og har sammensat en fantastisk menu til jazzinteresserede i forbindelse med Ridehuset Swingers 30 års jubilæum 17.-20. juli 2019 under Aarhus Jazz Festival.

Temaet for aftenkoncerterne i Ridehuset er i år Cuban Big Band Nights – og det rimer på grill, rom, sommer og fællesskab.

Masvino serverer hver dag en lækker menu i teltet på Officerspladsen, som kan nydes med de andre nysgerrige jazzpublikummer og madelskere.

Formen er ganske simpel: Masvino griller hele pattegrise, som forventes at være klar til fællesspisning i madteltet kl. 18:15. Du booker plads på forhånd ved at klikke Køb billet i det grønne felt ovenfor og derefter på Find billetter i det orange felt på den side, du kommer ind på. Book gerne i god tid, da der er begrænset antal pladser.

Når du booker en plads i madteltet, reserverer du samtidig en siddeplads til aftenkoncerten Cuban Big Band Nights, som foregår i Ridehuset kl. 20.00. Så kan du i ro og fred nyde både den velsmagende menu og den hyggelige atmosfære i teltet, uden at være bekymret for din plads til koncerten.

Menu
Helstegt pattegris • Kartoffelsalat med røget chili, radiser, løg og masser af urter • Lun sommerkål med yoghurt, koriander, kerner og hibiscus • Bønnesalat med frisk chili, mynte & god olivenolie • Chimichurri og BBQ

Pris: 145 kr. inkl. en velkomstdrink. 70 kr. for børn under 10 år.

Tilkøb på dagen: Dessert: Friske jordbær, chantilly & myntesukker – 50 kr.

Ridehuset Swinger byder på koncerter hver dag fra kl. 14.00, alt sammen med fri entré. Kom derfor gerne i god tid og nyd sommeren, de sprøde jazztoner og duften fra grillen med et glas kølig vin fra Masvino, eller slå dig løs i vores rom- og cigarbar.

Læs mere om programmet for Ridehuset Swinger 2019 – Cuban Big Band Nights på www.aarhusjazzorchestra.dk.


www.masvino.dk

Line-up

Line-up

MasVino Vinbodega (mad og hygge)

Media
  • Jazz og fællesspisning
Info

Info

19/07/2019

18:15 - 20:00
Entré Kr. 145
Billetten gælder hovedret med velkomstdrink samt siddeplads til aftenens koncert i Ridehuset med Aarhus Jazz Orchestra.
Der kan tilkøbes dessert på dagen for 50 kr.
Køb billet


Koncertsted

Officerspladsen - Ved Ridehuset
Vester Allé 3
8000 Aarhus C
(+45) 22 80 46 88
john@ajazz.dk
www.aarhusjazzorchestra.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Orchestra
(+45) 30 24 06 62
www.aarhusjazzorchestra.dk
Co-Arrangør
Masvino Vinbodega