Marc Mommaas & Hess/Vuust/Vuust Trio (NL/DK)


Beskrivelse

Marc Mommaas & Hess/Vuust/Vuust Trio (NL/DK)

Marc Mommaas (t-sax), Nikolaj Hess (p), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)

Møde mellem amerikansk og europæisk jazztradition

Marc Mommaas er en yderst anerkendt saxofonist på den amerikanske jazzscene bosiddende i New York. Marc Mommaas har siden 1999 udgivet seks album, der alle viser hans stilistiske alsidighed og helt unikke tilgang til komposition og improvisation. Han har bl.a. udgivet to duoplader sammen med den danske pianist Nikolaj Hess, der er inspireret af både den europæiske og amerikanske jazztradition.

Nikolaj Hess er en af de flittigst brugte pianister i både danske og internationale sammenhænge. På det seneste har han udgivet Nikolaj Hess Micro Chapters og Nikolaj Hess Rhapsody, vundet prisen for årets jazzudgivelse DMA 2014 med 3xHess for pladen Music for Mum and Dad og spillet sin egen musik i Lars Von Triers film Melancholia.

Desuden har han været særdeles aktiv på plade- og koncertfronten med Nikolaj Hess Trio, Hessismore, Hess/Skou og Caroline Henderson. Gennem tiden har han spillet med navne som Lee Konitz, Benny Golson og Etta Cameron.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og derudover en af landets mest benyttede sidemen.

Han har spillet på mere end 90 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila.

Peter Vuust er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet seks album i eget navn, senest Leaves of Love featuring Lars Jansson (p), Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).

Mikkel Vuust er med sine 19 år en af de helt store talenter på den danske jazzscene. Han har allerede spillet med navne som Jakob Fisher, Uffe Steen, Henrik Gunde og Hans Esbjerg.


www.petervuust.dk

www.nikolajhess.com

Line-up

Line-up

Marc Mommaas (t-sax), Nikolaj Hess (p), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)

Media
  • Marc Mommaas & Hess/Vuust/Vuust Trio

Fotograf: Willy Schuyten

Info

Info

15/07/2019

20:00 - 22:00
Fri entré


Koncertsted

Tir Na Nóg
Frederiksgade 40
8000 Aarhus C
(+45) 86 19 19 10
andreas@tirnanog.dk
www.tirnanog.dk
Vis på Kort

Arrangør

Tir Na Nóg
(+45) 86 19 19 10
www.tirnanog.dk