AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Coriolis ((DK/SE/IR)) - Photo:

Photo:

Coriolis ((DK/SE/IR))

20:00

100
Maria Dybbroe (b-sax, a-sax), Carolyn Goodwin (s-sax), Sonja LaBianca (a-sax), Nana Pi and Julia Wiklund (t-sax), Maria Bertel (trb)

Fra en luftlet hvisken til en kraftig storm 

Sådan fyldes rummet med energien og klangen fra seks stærke stemmer, der forenes i en bølgende brusen af polyfoni, dissonanser og poetiske, episke temaer.

Musikken snor sig mellem nærmest at være et orgelværk, hvor de seks pibers lufttryk til tider kan vælte dig omkuld, og at være blød cirkulær øremassage med luftstrømme så fine og skrøbelige som mosekonebryg. 

Mellem komponerede passager og ekspressiv fri improvisation blander de forskellige udtryk og personligheder sig til et kollektivt stærkt univers.

Maria Dybbroe er en saxofonist og komponist som befinder sig i den danske improvisationsscenes kogende epicentrum.

I forbindelse med åbningen af Klub Primi, Københavns nye åndehul for genreoverskridende og eksperimenterende musik skrev Maria Dybbroe et bestillingsværk for valgfri besætning, hvilket blev starten på Coriolis – et ensemble bestående af seks blæsere med baggrund i alt fra eksperimenterende punk / jazz, fra f.eks. bandet Selvhenter, til klassisk samtidsmusik, jazz og impro.

Musikken baseres, foruden det gennemarrangerede stykke Coriolis, på Maria Dybbroes visioner om form og instrumentering, hvilket har skabt udgangspunktet for, hvordan bandet improviserer sammen i naturlige overgange mellem solo- / duopartier til et fuldt stort ensemble. 

Koncerten er en del af programmet for:

 

Todages impro-festival på COLABS

The Community, COLABS og Knud’s Kiosk inviterer til en todages festival 17.-18. juli spækket med eksperimenterende musik og improvisation.

Forestil jer to sommeraftener, hvor porten til den gamle garage åbnes, og man kan gå ind og lade sig fortrylle af de lydlige eksperimenter i diskokuglens skær eller gå ud og nyde et glas vin i solen imellem koncerterne i den lille gård foran COLABS.

På tværs af generationer og genrer præsenterer vi nogle af de mest interessante kunstnere fra den aarhusianske scene kombineret med kunstnere fra den københavnske pulserende free-jazz-scene. 

Der er DJ’s før, efter og imellem koncerterne, og det er muligt at købe billig mad og øl. Det bliver en jazzfest.

Program

Onsdag 17. juli

19.00. DJ T.S. Hawk
20.00. Coriolis (Dybbroe / Wiklund / Pi / Bertel / LaBianca)
21.00. Lasse Sonne
22.00. Horse Orchestra
23.00. Pitsiokos / Dybjerg / Eiler
24.00. DJ Dorsk

Torsdag 18. juli

19.00. T.S. Høeg – outertaining, poesi og musik
20.00. P.O Jørgens / Mads Egtoft 
21.00. Snöleoparden med vennner
22.00. Gud Er Kvinde (Johs Lund og Maria Bertel)
23.00. Storbandsimprovisationer feat. T.S. Høeg
24.00. DJ Eiler

The Community er et internationalt kollektiv af improvisationsmusikere, der arbejder for at forbinde og udvide netværket af improvisatorer og musikere over hele verden.

Vi tror på styrken i at samarbejde og vigtigheden af forskellighed og frihed til at udtrykke sig i musikken og i livet.

The Community’blev grundlagt i 2014, og foreningens kerne er i dag: Nana Pi, Mia Dyberg, Maria Dybbroe, Jonathan Aardestrup, Jan Pranev og Asger Thomsen, som har base i Berlin, København, Fredericia og Aarhus.


Læs mere om Coriolis


Arrangør
The Community
Billetinfo
Én dag med fire koncerter: 100 kr. / Studerende 50 kr.
Partout – to dage med ni koncerter: 150 kr. / Studerende 75 kr. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C