AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Horse Orchestra ((DK/SE/NO/ISL)) - Photo:

Photo:

Horse Orchestra ((DK/SE/NO/ISL))

22:00

100
Erik Kimestad (trp), Ingimar Andersen (sax), Petter Hängsel (trb), Kristian Tangvik (tuba), Jeppe Zeeberg (p), Nicolai Kaas Claesson (b), Rune Lohse (drm)

Fyrigt, originalt og humoristisk miks af genrer

Horse Orchestra er en ægte smeltedigel. Bandet består af musikere fra Norge, Sverige, Danmark og Island, og musikken er en fusion af traditionel jazz, hiphop, noise, barok og fri improvisation – alt sammen præsenteret med fyrig rock'n'roll-attitude.

Bandet er et vidnesbyrd om en ny generation i nordisk jazz, som har styr på sin musikhistorie og samtidig formår at åbne musikken op for et langt bredere publikum.

20'ernes New Orleans møder 60'ernes freejazz tilsat hiphop – med afstikkere til rock og renæssancemusik – og skaber et originalt, humoristisk og postmoderne udtryk, som rækker langt ud over jazzmusikken.

For Horse Orchestra er humor lige så vigtig som den instrumentale ekvilibrisme og de overbevisende kompositioner. Lytteren bliver på den måde vidne til en humoristisk og livsglad musikalsk fest, som er så smittende, at man med glæde lader sig indhylle i alle gruppens ofte ekstreme klanglige eksperimenter.

Horse Orchestra har optrådt i Danmark, Norge, Island, Tyskland, England, Serbien, Hong Kong og Kina.

Bandets første album Living the Dream (2014) vandt to priser ved Danish Music Awards med begrundelsen:

Bandet bestar af unge musikere, som ikke har nogen respekt for konventionerne. De gør akkurat, hvad de vil uden at skele til, hvad andre musikere gør. De kan kaste sig ud i en New Orleans-komposition fra 1920’erne i det ene øjeblik og jazz fra Chicago fra 60’erne i næste og spille begge stilarter med lige stor overbevisning – samtidig med at de tilfører musikken et personligt og originalt præg.

 

Koncerten er en del af programmet for:

 

Todages impro-festival på COLABS

The Community, COLABS og Knud’s Kiosk inviterer til en todages festival 17.-18. juli spækket med eksperimenterende musik og improvisation.

Forestil jer to sommeraftener, hvor porten til den gamle garage åbnes, og man kan gå ind og lade sig fortrylle af de lydlige eksperimenter i diskokuglens skær eller gå ud og nyde et glas vin i solen imellem koncerterne i den lille gård foran COLABS.

På tværs af generationer og genrer præsenterer vi nogle af de mest interessante kunstnere fra den aarhusianske scene kombineret med kunstnere fra den københavnske pulserende free-jazz-scene. 

Der er DJ’s før, efter og imellem koncerterne, og det er muligt at købe billig mad og øl. Det bliver en jazzfest.

Program

Onsdag 17. juli

19.00. DJ T.S. Hawk
20.00. Coriolis (Dybbroe / Wiklund / Pi / Bertel / LaBianca)
21.00. Lasse Sonne
22.00. Horse Orchestra
23.00. Pitsiokos / Dybjerg / Eiler
24.00. DJ Dorsk

Torsdag 18. juli

19.00. T.S. Høeg – outertaining, poesi og musik
20.00. P.O Jørgens / Mads Egtoft 
21.00. Snöleoparden med vennner
22.00. Gud Er Kvinde (Johs Lund og Maria Bertel)
23.00. Storbandsimprovisationer feat. T.S. Høeg
24.00. DJ Eiler

The Community er et internationalt kollektiv af improvisationsmusikere, der arbejder for at forbinde og udvide netværket af improvisatorer og musikere over hele verden.

Vi tror på styrken i at samarbejde og vigtigheden af forskellighed og frihed til at udtrykke sig i musikken og i livet.

The Community’blev grundlagt i 2014, og foreningens kerne er i dag: Nana Pi, Mia Dyberg, Maria Dybbroe, Jonathan Aardestrup, Jan Pranev og Asger Thomsen, som har base i Berlin, København, Fredericia og Aarhus.


Arrangør
The Community
Billetinfo
Én dag med fire koncerter: 100 kr. / Studerende 50 kr.
Partout - to dage med ni koncerter: 150 kr. / Studerende 75 kr. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C