Camilla Dayyani/Morten Haugshøj/Mads Ole Erhardsen (DK)


Beskrivelse

Camilla Dayyani/Morten Haugshøj/Mads Ole Erhardsen (DK)

Camilla Dayyani (voc), Mads Ole Erhardsen (sax), Morten Haugshøj (g)

Nye fortolkninger af klassiske jazzkomponister

Jazzsangerinden Camilla Dayyani er efterhånden velkendt på Vin Danmark.

Hun fanger publikum med inderlighed og varme. Stemmen er virtuos og klangfuld, og teksterne står tydeligt frem. Hun er en alsidig sangerinde, som bevæger sig i diverse musikalske sammenhænge.

Med denne trio kan man forvente en intim koncertoplevelse, hvor de tre aarhusianske musikere inspirerer hinanden i et velkendt repertoire.

Klassiske jazzkomponister som Duke Ellington, Cole Porter og Billy Strayhorn bliver fortolket på ny. Enkelte af Camilla Dayyanis egne kompositioner vil dukke op undervejs i koncerten.

Morten Haugshøj er Mr. Jazz på VinDanmark og derudover en særdeles aktiv guitarist på den danske jazzscene. Han udgav sidste år det anmelderroste album Street Doctor med egen musik og turnerer rundt med sin gruppe.

Mads Ole Erhardsen er en af landets bedste tenorsaxofonister. Han er hjemme i jazzens vidunderlige og mangfoldige repertoire og spiller med en sjælden inderlighed, som rammer publikum i hjertekulen. Han er også aktiv som komponist både med egne grupper og til teaterforestillinger.

Camilla Dayyani elsker musikkens mange udtryk og har spillet og indspillet sammen med danske jazzstjerner som Jørgen Emborg, Emil og Nikolaj Hess, Hugo Rasmussen, Uffe Steen, Thomas Clausen, Fredrik Lundin, Jens Jefsen og Kasper Tranberg. Hun har udgivet fire album og hitter for øjeblikket viralt på YouTube med danske børnesange i Sangskattekistens fine videoer.

Line-up

Line-up

Camilla Dayyani (voc), Mads Ole Erhardsen (sax), Morten Haugshøj (g)

Media
  • Camilla Dayyani/Morten Haugshøj/Mads Ole Erhardsen
Info

Info

13/07/2019

20:00
Entré Kr. 30
Entréen indsamles blandt de tilstedeværende publikummer under koncerten.


Koncertsted

VinDanmark
Kystpromenaden 2
8000 Aarhus C
(+45) 86 25 75 15
claus@vindanmark.com
www.vindanmark.com
Vis på Kort

Arrangør

VinDanmark
(+45) 30 22 09 70
www.vindanmark.com