Stacey Kent & Aarhus Jazz Orchestra (US/UK/DK)


Beskrivelse

Stacey Kent & Aarhus Jazz Orchestra (US/UK/DK)

Stacey Kent (voc), Jim Tomlinson (cond), Aarhus Jazz Orchestra

Amerikanst stjerne skyder jazzfesten i gang i Musikhuset

Traditionen tro åbner en international stjerne jazzfesten i Musikhuset sammen med Aarhus Jazz Orchestra.

I år kan du opleve den amerikanske stjerne Stacey Kent til en unik koncert sammen med det suveræne aarhusianske jazzorkester og saxofonist Jim Tomlinson, når de inviterer til Jazzgalla i Musikhuset under Aarhus Jazz Festival.

Glæd dig til helt nye bigband-arrangementer af Stacey Kents numre under ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund og ikke mindst Stacey Kents bløde jazzvokal og britiske Jim Tomlinsons saxofonsoloer.

Det er femte år i træk, at en udenlandsk stjerne synger jazzugen ind i Musikhuset. Tidligere har store navne som Caro Emerald, Melody Gardot, Jamie Cullum og David Sanborn givet koncert med Aarhus Jazz Orchestra.

Politiken kalder Stacey Kents stemme for "Fløjl til øregangene uden nogen form for mislyd."  – Og det er hvad Stacey Kent besidder. En gudbenådet stemme med en fuldstændig ubesværet frasering og silkeblød klang. Glæd jer til et brag af en koncert i Musikhusets Store sal.

Info

10/07/2020

20:00 - 22:00
Entré Kr. 350-400

Køb billet

Koncertsted

Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
DK-8000 Aarhus C
(+45) 89 40 40 40
billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk
www.musikhusetaarhus.dk
Vis på Kort

Arrangør

Musikhuset Aarhus
(+45) 89 40 90 00
www.musikhusetaarhus.dk

Media
  • Stacey Kent & Aarhus Jazz Orchestra