Henrik Gunde & Peter Vuust (DK)


Beskrivelse

Henrik Gunde & Peter Vuust (DK)

Henrik Gunde (p), Peter Vuust (b)

En eftermiddag med swingende jazz

Her kan du møde to af Danmarks absolut dygtigste jazzmusikere. Henrik Gunde og Peter Vuust har gennem årene spillet et utal af koncerter sammen i forskellige konstellationer, blandt andet i Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen. Sammen vil de fortolke klassikere fra jazzens standardrepertoire samt egne kompositioner – det bliver med garanti en swingende oplevelse.

Henrik Gunde passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing. Det mærkes tydeligt, at Gunde har studeret de gamle mestres rytmik og tilgang til musikken, men uden at sætte sin egen originalitet over styr. Senest er han sammen med Jakob Munck blevet nomineret til en Grammy i kategorien særudgivelser for albummet Frit efter… Carl Nielsen. Gunde er også kendt for mange år som pianist i DR Big Band.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og derudover en af landets mest benyttede side-men. Han har spillet på mere end 90 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila. Peter Vuust er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet seks album i eget navn, senest Leaves of Love featuring Lars Jansson (p), Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).

Info

12/07/2020

13:00 - 15:00
Fri entré


Koncertsted

Salling ROOFTOP
Søndergade 27
(+45) 87 78 62 17
karin.ulstrup@salling.dk
www.salling.dk
Vis på Kort

Arrangør

Salling ROOFTOP
(+45) 87 78 62 17

Media
  • Henrik Gunde & Peter Vuust