AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Mira Siegel ((DK/US)) - Photo:

Photo:

Mira Siegel ((DK/US))

20:00

120
Mira Siegel (voc), and others

I grænselandet mellem klassisk og rytmisk

Dansk-amerikanske Mira Siegel er en komponist, sanger og sangskriver, hvis musik udforsker grænselandet mellem den klassiske og rytmiske verden i en fantastisk og tidløs crossover – ved denne koncert i en lille, men nærværende konstellation af musikere, der skærer sangene ind til benet.

Her vil musikken og teksterne få lov til at stå selv, på skrøbelige, men faste ben.

Med sin smukke, levende musik og tekst, lukker Mira Siegel lytteren ind i et rum, hvor der er plads til at tænke og mærke efter i krop og sind. Et rum, hvor nye og gamle musiktraditioner mødes og udforskes med elementer fra folk, jazz og klassisk musik.

I sine tekster tager hun fat i både store og små emner, stemninger og følelser, der rammer lytteren, både hvor det gør ondt, og hvor det lindrer.

Mira Siegels fængslende sceneoptræden og sangenes dramatiske udtryk skaber tilsammen en stærk koncertoplevelse, som får publikum til at glemme verden udenfor – i en tid hvor det måske er meget godt.


Arrangør
Radar
86 76 03 44
Billetinfo
Entré 120 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C