AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Basie For Børn - Børnejazz ((DK)) - Photo:

Photo:

Basie For Børn - Børnejazz ((DK))

14:00

50
Oilly Wallace (a-sax), Zier Romme (p), Matthias Petri (b), Malte Arndal (drm)

Swingende koncert for børn

Basie For Børn er en hyldest til den ikoniske amerikanske komponist og orkesterleder Count Basie, med et brændende ønske om at viderebringe den tidløse, smukke og underholdende musik, han skabte i løbet af sin karriere.

Count Basies musik og orkester skabte en bevægelse i musikkens univers, som verden aldrig før havde hørt, og skabte dermed et fundament og inspiration for musikere i 1930’erne og 40’erne.

Basie var altid kendt for at være en barnlig sjæl, hvilket tydeligt blev afspejlet i hans musik. Derfor kan vi ikke komme på et bedre publikum at præsentere hans musik for end børn og deres voksne.

Glæd jer til en swingende koncert i børnehøjde med højt humør og glimt i øjet, når Basie for Børn spiller musik af og fortæller historier om den legendariske amerikanske orkesterleder.

Alle medlemmer af bandet synger også som en del af koncerterne i stil med, hvordan de gjorde i bigbands som Count Basie og Jimmie Lunceford i 1930’erne.

Orkesteret består af et hold af de fineste unge jazzmusikere på den danske jazzscene i dag.

Alt-saxofonisten Oilly Wallace har spillet med hvem som helst på den danske jazzscene fra DR Bigband til Carsten Dahl og Thomas Blachmann. Han var nomineret til DMA-prisen ”Årets Nye Jazznavn” i 2016 og er også vinder af både Bent Jædig Prisen og Piano Prisen.

Ved klaveret finder vi Zier Romme, der har været solist med DR Big Band og spillet med store navne i både Europa og USA som Rodney Green, Paulo Fresu og Alvin Queen.

Bassist Matthias Petri er en af de meste brugte sidemen i Danmark, samtidig med at han leder bandet Prism med amerikanske stjernemusikere som Ralph Moore og Eric Reed.

Bag trommerne sidder Malte Arndal, som har spillet med ledende internationale artister som Jakob Dinesen, Christian Sands, Bent Rosengren og Ethan Iverson og har spillet på prestige-jazzklubber verden over som Dizzy’s Club Coca Cola, La Bellevilloise, Jazzhus Montmartre og Birdland Jazz Club.

Praktisk information
I stedet for de vanlige børnejazzkoncerter på Bispetorvet og Dokk1 under Aarhus Jazz Festival afholdes i år to koncerter i Helsingør Theater, Den Gamle By, nemlig Klezmer Duo 12 / 7 kl. 10.30 og Basie For Børn 16 / 7 kl. 14.00.

På grund af situationen med Covid-19 har det ikke været muligt at gennemføre et børneprogram af samme omfang som ved en normal festival, men vi er glade for alligevel at kunne præsentere god musik for børn og barnlige sjæle til Sommerjazz 2020.

Koncerterne i Helsingør Theater, Den Gamle By, gennemføres efter myndighedernes forskrifter og med afstand mellem publikum. Derfor er der færre pladser end normalt. Book din billet i forvejen for at være sikker på en plads.


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Enhedspris – fra 4 år og op.
Forsalg på jazzfest.dk og yourticket.dk.
Salg i døren fra kl. 9.30. Dørene åbnes kl. 10.00.
Ingen salg af pladser til kørestole. Ingen rollatorer i salen.
Ingen barnevogne eller spædbørn i salen.
Entré 50 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C