AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Linn Mina Paasche ((NO)) - Photo:

Photo:

Linn Mina Paasche ((NO))

15:00

5
Linn Mina Paasche

Et unikt samarbejde mellem den grænsesøgende koncertforening Sun Ship og Aarhus Artspace

Denne dag kuraterer Sun Ship en audiovisuel udstilling af den anerkendte lydkunstner Linn Mina Paasche i glascontaineren ved Brobjergskolen.

Ekkolokation handler om at føle ting på afstand og er en måde at orientere sig på. Vi kender det hos en række dyr, der udsender lyde og bruger reflekterende ekko til at orientere sig i miljøet.

Dette projekt er en del af et etårigt samarbejde med Maria Puenchir (tidligere kaldet Hawkilara K. Axelsen), som er blind. Hendes arbejde med ekkolokalisering og lyd-navigation bliver til en smuk søgen efter autonomi, selvstændighed, frihed og sikkerhed, når det kombineres med Linn Mina Paasches rå lyd- og videooptagelser.

Publikum vil kunne fornemme og sanse Maria Puenchirs fintfølende udforskning i et sneklædt Trondheim forrige vinter. Både visuelt og auditivt, når lyden reflekteres rundt i glascontaineren, men også fysisk, når lydimpulserne overføres til glasfacaden.

Linn Mina Paasche (f. 1988) studerer kunst ved Kunstakademiet i Trondheim, NTNU. Tidligere studerede hun kunst på Holbæk Kunsthøjskole samt fotografi og VJ ved Engelsholm Kunsthøjskole. Hun har en kandidatgrad i socialt arbejde fra Aalborg Universitet i København og har arbejdet i forskellige medier, herunder video, installation, maleri, foto og live performance, der er blevet udstillet i både ind- og udland.

Foreløbige værker i denne serie:
Jeg var blind, til jeg mødte dig (video, 2019) – Til de seende (håndmalet objekt, 2019) – Lytning og navigation (installation, variable dimensioner, 2019) – Se på fugle i bur (video, arbejde i proces, 2020). 


Læs mere om Linn Mina Paasche


Læs mere om Linn Mina Paasche


Læs mere om Linn Mina Paasche


Arrangør
Sun Ship
40 55 61 23
Co-Arrangør
Aarhus Artspace
Billetinfo
Betales ved indgangen til udstillingen. Entré 5 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C