AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Slim0 ((DK)) - Photo:

Photo:

Slim0 ((DK))

21:00

120
Mija Milovic (voc, g, synth), Lena Milovic (voc, g), Simin Stine Ramezanali (voc, drm)

Vitale og oprørske sange

Den København-baserede eksperimentaltrio Slim0 – Lena Milovic, Mija Milovic og Simin Stine Ramezanali – udgav i marts 2020 deres debutalbum Sol i øjet i form af en porcelænssol med et USB-stik bagpå.

Albummet er udkommet i kun 40 eksemplarer og er mixet af Jens Benz og Spellcaster samt masterered af Peter Peter.

Slim0 har eksisteret i mere end to år og debuterede i sommeren 2017 med opsætningen Søstrene og Macbeth.

De har blandt andet spillet koncerter på Honeyland Festival, Copenhagen Jazz Festival og CPH Trash Festival.

Bandets instrumentering skifter – fra levende ler-instrumenter lavet af billedkunstner Simin Stine Ramezanali, til klassisk rockband med guitar, trommer, bas, keyboards og elektronik – dog altid med udgangspunkt i de tre medlemmers stemmer, der skaber et nu-metallisk folklore-udtryk.

Slim0 synger vitale og oprørske sange om søsterlig kærlighed, forelskelse, talens og sangens magi, frygten for at miste livets kraft og om solen, der vælter dig omkuld og oplader dig. Som en varmblodig knytnæve om din krave og et genfærd af kendte kræfter. En påmindelse om den varme, der ulmer i din krop, og som du skal udgyde.

 

Mini-festival på COLABS – Søndag 12. juli
Improvisationskollektivet The Community og designvirksomheden Knud’s Kiosk inviterer for tredje år i træk i samarbejde med DMF til en minifestival under Aarhus Jazz Festival / Sommerjazz spækket med akustisk eksperimenterende musik og improvisation.

Programmet byder både på lokale helte, stærke solokoncerter, poesi, hotte DJ’s og i det hele taget nyskabende musik.

Forestil jer en sommeraften i gården foran den gamle garage, hvor man kan nyde et glas vin i solen under koncerterne og glemme corona lidt for en stund.

De rustikke rammer fra det industrielle havnemiljø og med slagteriet lige ved siden af er perfekte til at skabe en uformel stemning og åbne musikken op for et bredt publikum på en festlig og inkluderende måde. Musikken høres allerede, når man kommer slentrende ned ad Jægergårdsgade og følger efter lyden af noget, man ikke har hørt før.

Program
Kl. 15.00: DJ TS Hawk.
Kl. 16.00: Lars Greve Solo.
Kl. 17.00: Caktus.
Kl. 18.30: T.S. Høeg Outertaining.
Kl. 19.30: Ned Ferm / Kresten Osgood.
Kl. 21.00: Slim0.
Kl. 22.00: DJ B-Magic Samples.


Arrangør
The Community
Billetinfo
100 kr. for studerende.
Billetten gælder hele dagen – til alle fem koncerter. Entré 120 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C