8. - 15. juli 2023

Photo: fairbar
En jazzet leg med groovy beats og poppede melodier
Koshi Waza er en aarhusiansk kvartet, der søger at forene groovy beats med poppede melodier i legende instrumental jazzmusik.
Bandet har taget sit navn fra en række kasteteknikker i judo, der alle indbefatter brugen af hofter – hofter, der også kan bruges, når man bliver ramt af musikken, og ligesom mushin i judo giver Koshi Waza en oplagt mulighed for, at man sammen kan glemme sig selv lidt og blive opslugt af øjeblikket.
Bandet blev stiftet i 2018 af Michael Aachmann, der høster inspiration fra kunstnere som Bob Reynolds, Snarky Puppy, Butcher Brown, RH-Factor og Moonchild.
Bandets fælles kompositoriske proces sikrer et overordnet musikalsk udtryk, hvilket tydeligt høres i deres sound. Et højt musikalsk niveau i kombination med en legende tilgang til musikken sikrer, at de hårde grooves og fængende melodier når ud over scenekanten og trækker lytteren med ind i et interessant og udfordrende univers.
Bandet begyndte i marts 2023 med at indspille 10 selvkomponerede sange med henblik på udgivelse af et debutalbum i sensommeren 2023.
Arrangør
fairbar
60 19 94 77
Fri entré