AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
KLOKKE (DK) - Photo: Café Smagløs

Photo: Café Smagløs

KLOKKE (DK)

22:00

50
Jeppe Hjøllund (trp, comp), Jonas Enevoldsen (t-sax), Daniel Robinson (p), Frederik Hagner(b), Johannes Berg (drm)

Ny nordisk free jazz

KLOKKE blev dannet i 2017 af trompetist og komponist Jeppe Hjøllund og nogle af hans bedste medspillere på den unge aarhusianske jazzscene.

Med afsæt i 60’ernes free jazz og en traditionel kvintetbesætning er der kendte referencer nok, men også lige så mange måder, hvorpå man kan trodse folks forventninger til et jazzband. Der hentes nemlig inspiration fra mange egne af det musikalske landskab.

Post-rock, kontemporær klassisk og nordisk folkemusik finder vej ind i kompositionerne og de improviserede forløb. Resultatet er en art ny nordisk free jazz, og KLOKKE lander et sted mellem mainstream og avantgarde. Derfor lyder det både velkendt og friskt på samme tid. 

I 2023 udkommer bandets andet albumprojekt i form af en antologi af singleudgivelser hen over foråret og sommeren. I den anledning spiller KLOKKE en række koncerter rundt om i landet. 

På debutalbummet Hjem Til Det Grå (2020) hylder KLOKKE barndommen, naiviteten og de minder, vi alle bærer rundt på fra den første del af livet. Albummet er præget af nostalgi, længsel, fryd og nysgerrighed og appellerer til hele følelsesregisteret. 

”Hjem Til Det Grå indeholder meningsfulde, gennemarbejdede og -spillede kompositioner af trompetisten Jeppe Hjøllund. Hvert af dem har sin egen lyd og retning. Musikerne sætter åbenbart en ære i at gøre musikken konstant afvekslende, uden at de prøver at spille smarte.” Jazz Special. 

”Hjem Til Det Grå må være det, der sker efter pladens ophør. Den er alt andet end grå.” Niels Overgård, Jazznyt.com 

Albummet kan høres på Bandcamp eller din foretrukne streamingtjeneste. 

 


Læs mere om KLOKKE


Arrangør
ALT_R_JAZZ
Billetinfo
50 kr. pr. koncert. 300 kr. for tre dage. Entré 50 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C