AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024

Musikgudstjeneste med Witte / Madsen / Eiler (DK) - Photo: Hreinn Gudlaugsson

Photo: Hreinn Gudlaugsson

Musikgudstjeneste med Witte / Madsen / Eiler (DK)

10:00

Olga Witte (p) Jens Mikkel Madsen (b) Thomas Eiler (d)

Langenæskirkens faste organist, Olga Witte, der også er jazzpianist og -komponist og har til denne musikgudstjeneste inviteret to råswingende og kreative musikere med, Jens Mikkel Madsen på bas og Thomas Eiler på trommer. De tre musikere er velkendte navne på den danske jazzscene, og vil til denne musikgudstjenste spille både salmer og Olga Wittes moderne lydende kompositioner.

Olga Witte er kirkeorganist, jazzpianist, musiketnolog og solistuddannet komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har modtaget Danmarks ældste jazzpris, Gaffelprisen 2023, med motivationen: ”Olgas engagement, virketrang og nysgerrighed har ført både hende og jazzen vidt omkring. Hun er en af nutidens musikere og arrangører, der bringer jazzen videre."

Jens Mikkel Madsen er solistuddannet bassist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han spiller kontra- og elbas i mange grupper, der dækker over forskellige genrer. Han er særligt kendt for sit orkester I Think You’re Awesome.

Thomas Eiler er solistuddannet trommeslager fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er en central musiker på avantgarde- og jazzscenen og medvirker bl.a. i bandet SVIN, Slowburn og Dancer. Førstnævnte en del af Statens Kunstfonds “Den Unge Kunstneriske Elite”.

 


Se mere her #1


Arrangør
Langenæs kirken
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C