AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024

Late Night Jazz Jam m. Peter Vuust & Jens Emil Jensen (DK) - Photo: HeadQuarters

Photo: HeadQuarters

Late Night Jazz Jam m. Peter Vuust & Jens Emil Jensen (DK)

23:00

S&B
Peter Vuust (b) Jens Emil Jensen (drm)

Late night jazz på Headquaters

Til dette års Aarhus Jazz Festival har trommeslager og jam-host Jens Emil Jensen samlet et hold af fantastiske bassister, til at stå for årets officielle Late Night Jazz Jams, sammen med Jens Emil bag trommerne. Udover de officielle jamværter, så kan man forvente nogle fantastiske surprise-gæster inkl. internationalt anerkendte navne, til at skyde de forskellige jams godt i gang med en kort åbningskoncert!

Efter åbningskoncerten er jammen åben indtil 02.00 eller senere, hvor alle jazzcats må jamme med på scenen! Her mødes både danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum. Så tag dit instrument under armen eller på ryggen, og tag del i den musikalske fejring! På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Du kan se frem til sene aftenener hvor der er mulighed for at nyde gode øl og drinks, jamme med på scenen, eller bare læne dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når lokale unge jazztalenter og etablerede internationale profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!

 

Til denne jam får Jens Emil Jensen (trommer) selskab af den fantastiske bassist Peter Vuust!

Peter Vuust er bassist, komponist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har spillet på mere end 100 albums og været med som sideman hos internationale jazzstjerner som Lars Jansson, Tim Hagans, John Abercrombie, Dave Liebman og mange flere. Desuden er han kendt for samarbejder med højprofilerede popnavne senest med Karl William og Dopha og har for tiden stor succes med orkestret 5 X Vuust, der i øjeblikket turnerer landet rundt med jazzfortolkninger af Paul Simon sange. 

Han har udgivet 6 albums i eget navn og er i juni, 2024, CD-aktuel med Aarhus Jazz Orkester, som har indspillet 10 af hans kompositioner. Senere i år udkommer han med en kvartet-plade med Lars Jansson, Claus Waidtløw og Morten Lund. Han modtog Jazzselskabet i Aarhus' "Gaffel"-pris i 2009 og var i 2014 nomineret til en Danish Music Award i 2014 for albummet "September Song".

Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her har han for nyligt færdiggjort sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström / Friman / Jensen Trio (FI / DK) som udgiver debut-album senere i år, samt jazz / fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.


Se mere her #1


Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C