AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024

Odd Pocket (DK) - Photo: HeadQuarters

Photo: HeadQuarters

Odd Pocket (DK)

20:00

S&B
90
Nis Hellerøe Myrtue (fl, sax) Gustav Nyboe Hagner (el-g, flh) Viktoria Holde Søndergaard (vib) Mads Houe Sørensen (d-b, el-b) Jens Emil Jensen (drm)

Skævt lydunivers og mix af genrer med Odd Pocket

Odd Pocket er en spændende og sprudlende kvintet, bestående af prisvindende, unge jazz-musikere! Visionen er at skabe nytænkende, udforskende og inspirerende original-musik, der med en udadvendt tilgang inviterer alle nysgerrige lyttere med ind i Odd Pockets skæve lydunivers, til en befriende og eftertænksom oplevelse. Her udfordres lytteren med skæve rytmer og taktarter, og bliver samtidigt indfanget med stærke grooves, smukke melodier og et legende, nærværende og dynamisk sammenspil. Odd Pocket bevæger sig primært i genren fusions-jazz, men kombinerer udtryk fra mange forskellige genrer til en farverig cocktail fuld af energi!

Odd Pocket består af fem fremadstormende musikere, som individuelt allerede har markeret sig på den danske og internationale jazzscene, bl.a. med live-optrædener på DR TV og stor opmærksomhed på P8 Jazz med både interviews, videosessions og mange afspilninger. Nævneværdige priser inkluderer bl.a. kåringen af Odd Pockets bassist Mads Houe Sørensen som årets nordjyske jazznavn 2023 og Odd Pockets vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard som Aarhus Jazz Talent 2022, hvilket også fik Odd Pocket nævnt i Jyllandsposten og flere lokalaviser. Derudover har flere af bandmedlemmerne modtaget anerkendte legater, samt en 1. plads i Jazzkonkurrencen 2022 (JazzDanmark). 


Tilbage i 2020 Odd Pocket sin debut EP "How Time Floats", med en flot modtagelse. Efter en lille pause med flere af bandets medlemmer på udlandsstudier i Finland, Sverige og Norge, så er Odd Pocket nu endelig samlet igen og klar til at præsentere ny spændende musik, med en sjælden instrumentation, som også er med til at give Odd Pocket sin helt unikke lyd!

Besætning:

Nis Hellerøe Myrtue (fløjte / sopran- / alt- / baryton-sax) 

Gustav Nyboe Hagner (el-guitar / flygelhorn) 

Viktoria Holde Søndergaard (vibrafon) 

Mads Houe Sørensen (kontrabas / el-bas) 

Jens Emil Jensen (trommer / balafon)


Anmeldelser og citater:

”Det er som en perlende frisk rosé, der nydes en sommeraften. Det bruser i årerne og natten er endnu ung. Det er Odd Pockets også - unge. De har lige udgivet en EP, der åbner med nummeret Seven Sundays der er fuld af god energi. Deres unge tilgang til jazzen er både berigende og befriende. (…) En klar anbefaling til, at du finder dem på Spotify eller lignende og hører EP’en et par gange, så er du forhåbentlig, ligesom jeg, hooked.” -Niels Overgård (Jazznyt.com anmelder)  om "How Time Floats" debut EP-anmeldelse (2020).

 

”I en tid, hvor det vrimler med fantastiske jazzbands og musikere, formår Odd Pocket at skille sig ud med sin unikke sound og sit forfriskende udtryk. I et avanceret rytmisk flow bevæger melodiske og harmoniske fraser sig i en lind strøm, så musikken fremstår udadvendt og ligetil, selvom den komplicerede rytmik lurer lige om hjørnet!(...)" - Anders Mogensen (internationalt anerkendt jazztrommeslager)


Se mere her https://venue.hq.dk


Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44
Billetinfo
Entré 90 kr.
Forsalg 90 kr. Entré i døren 110 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C