AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025

Johannes Gammelgaard Kvartett + Mikko Innanen & Gustaf Ljunggren (DK/SE/NO/FI) - Photo: Andrea Müller

Photo: Andrea Müller

Johannes Gammelgaard Kvartett + Mikko Innanen & Gustaf Ljunggren (DK/SE/NO/FI)

22:00

ATR
50
Johannes Gammelgaard (t-sax), Erik Kimestad (trp), Vilhelm Bromander (b), Arild Wahl (drm), Mikko Innanen (sax), Gustaf Ljunggren (div)

1960'ernes jazz og skandinavisk visetradition med energi, swing og humor

Johannes Gammelgaard er en dansk saxofonist og komponist med base i Stockholm, hvor han leder sin egen kvartet. Til denne koncert har han håndplukket tre prominente musikere fra den skandinaviske jazzscene, som vil fremføre numre fra kvartettens debutplade I venners lag (Jaeger Community Music, 2021) samt nyskrevet musik til lejligheden. Med som særlig gæst har de inviteret det finske saxofonikon Mikko Innanen, Gammelgaards tidligere lærer på Sibelius-akademiet i Helsinki og et personligt forbillede gennem mange år. Og som om det ikke var nok, medvirker også den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren, der i år er artist in residence på Aarhus Jazz Festival.

Musikken lyder som en blandning af 1960’ernes jazz og skandinavisk visetradition, spillet med masser af energi, swing og humor. Indimellem bevæger musikerne sig også ud i mere frit improviserede passager, og alt i alt indeholder musikken et bredt spektrum af stemninger fra barnlig glæde til tungsindig melankoli.

Mikko Innanen er saxofonist, komponist og bandleder fra Finland. En mangefacetteret og fordomsfri musiker som trives i rammer, der spænder over jazzens fortid, nutid og fremtid: det være sig i frit improviserede soloer, duoer eller trioer, små og store ensembler, der spiller hans egne kompositioner, eller som sidemand, der fortolker andres musik.

Gustaf Ljunggren er en svensk multiinstrumentalist og komponist. Han optræder som soloartist, i duo med Emil de Waal, arbejder som sideman, producer og arrangør med kunstnere fra forskellige steder på det musikalske landkort.

Koncerten er en del af Aarhus Jazz Festivals artist residency 2024, hvor musikerne Emil de Waal og Gustaf Ljunggren som gæstekunstnere på festivalen kan opleves i mange forskellige musikalske sammenhænge.


Se mere her #1


Se mere her #2


Se mere her #3


Arrangør
ALT_R_JAZZ

Co-Arrangør
Aarhus Jazz Festival
Billetinfo
Entré 50 kr.
50 kr. pr. koncert/120 kr. helaften/250 kr. hele festivalen.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C