LI
25
Olga Witte Organism feat. Paal Nielssen-Love (DK)
20:00
Julie Kjær (a-sax, cl, fl), Jacob Danielsen (t-sax, cl, b-cl), Anja Nedremo (b-sax), Scott Westh (tp, flh), Jeppe Hjøllund (tp), Christian Tscherning (trb), Rasmus Svale (tuba), Henrik Husum (ob), Klaus Gottlieb (hn), TBA (fagot), Paal Nielssen-Love (drm), Olga Witte (cond)
moderne kompositionsmusik, og i dette værk kommer det ikke kun til udtryk i
selve værket, men også i musikernes baggrunde.
Olga Witte er en spændende og prisvindende komponist, der har skabt hvad
Jazznyt har betegnet som hendes "helt eget og dybt originale musikalske sprog.
I dette værk arbejder Witte med 10 forskellige eksperimentelle og
ekspressive blæsere, nogle med baggrund i jazzens verden og andre i den
klassiske. De ti fantastiske blæsere vil stå rundt om publikum, mens den
fabelagtige trommeslager Paal Nilssen-Love sidder inde i midten af publikum.
På denne måde bliver publikum omfavnet af musikken og mærker at musikken
ikke sker i rummet, men er selve rummet.
De sidste år har Olga Witte arbejdet med transformationer af fysiske teorier til
musik. I den forbindelse er hun kommet længere og længere ind i fysikkens
verden og dermed også den uundgåelige kvantegravitation, som dette værk
baserer sig på. Teorier om kvantegravitationen forbinder kvantefysikken med
gravitation som den er forstået i Albert Einsteins almene relativitetsteori. De
transformationer Olga laver i værket rammer både værkets overordnede form,
opstilling, instrumentation og de konkrete elementer i musikken.
Musikkens lyd og arbejdsmetoder vil være avantgardistisk kunstmusik, og
skrives i den spændende grænseflade mellem komposition og improvisation.
Disse greb sætter rammer og giver udvalgt frihed til musikerne. Witte integrerer eksperimentel jazz, moderne kompositionsmusik og praksisser fra balinesisk gamelan, som hun har et indgående kendskab til gennem 1½ års
musiketnologisk feltarbejde på Bali.
Paal Nielssen-Love har i mange år været en af de mest profilerede
trommeslagere i Europa, hvor han har optrådt utallige gange på festivaller og
klubber Europa, USA og andre dele af verden og indspillet over 50 albums. Efter at have spillet med Paal Nielssen-Love udbrød Pat Matheny: “He is simply one of the best new musicians I’ve heard during the latest years!”. Og efter at have hørt Paal i ni forskellige sammenhænge ved den samme festival, skrev Down Beat journalisten Dan Quelette: “His week at Molde proved a revelation: Nilssen- Love is one of the most innovative, dynamic and versatile drummers in jazz!”
Olga Witte er solistuddannet komponist, jazzpianist, kirkeorganist og
musiketnolog med fokus på balinesisk gamelan. Hun har skrevet
eksperimentelle værker for forskellige besætninger fra solo til bigbands og andre større ensembler. I december 2021 udgav Olga Witte sit anmelderroste
debutalbum Olga Witte Organ Trio No 1 + 2.
Olga Witte har modtaget Danmarks ældste jazzpris, Gaffelprisen 2023, med
motivationen: ”Olgas engagement, virketrang og nysgerrighed har ført både
hende og jazzen vidt omkring. Hun er en af nutidens musikere og arrangører,
der bringer jazzen videre." Olga Witte har modtaget flere arbejdslegater både fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening / KODA kultur.
Om Olga Wittes debutkoncert fra Det Jyske Musikkonservatorium (2023) blev
der skrevet følgende: ”Værket vil virkelig sin lytter, og man omfavnes af
musikkens sensibilitet, nødvendighed og varme. Koncertrummet udnyttes
maksimalt og tidsaspektet bruges som et væsentligt virkemiddel på moden vis, hvilket viser stor formsans. I værket bruges improvisation, variation i
frekvensområderne samt dynamik til at fastholde lytteren og føre musikken
fremad i en fængslende og omsluttende oplevelse. Olga Witte er en meget
musikalsk leder, som fremstår skarp og afklaret i sin performance."
Arrangør
Langenæs kirken
Co-Arrangør
Aarhus Unge Tonekunstnere
Entré 100 kr.
Studerende og unge under 26 år 50 kr. Der betales med MobilePay eller kontant i døren.