LI
25
Veronica Mortensen, Henrik Gunde & Peter Vuust (DK)
16:00
Veronica Mortensen (voc) Henrik Gunde (p) Peter Vuust (b)
Peter Vuust er en unik kombination af at være jazzmusiker og hjerneforsker. Han er leder af Center for Music in the Brain, samt professor ved DJM og Aarhus Universitet. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil. Som komponist og bassist har han udgivet 7 albums i eget navn og har desuden medvirket på mere end 100 cd’er. Senest albummet HOMAGE (2025), som er udgivet med Peter Vuust Quartet. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd'en September Song.
Denne aften har han Veronica Mortensen med på sang. Hendes stemme bærer præg af varme og en karakteristisk klang. Samarbejdet mellem Peter Vuust og Veronica Mortensen er blevet til mange koncerter i årenes løb og udgivelse af tre CD’er, hvoraf en af dem: ”September Songs” (2013) blev nomineret til en DMA i kategorien Årets Danske Vokaljazz.
Henrik Gunde er en af landets bedst spillende musikere, passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing. Det mærkes tydeligt at Gunde har studeret de gamle mestres rytmik og tilgang til musikken, men uden at sætte sin egen originalitet over styr. Senest er han sammen med Jakob Munck blevet nomineret til en Grammy i kategorien særudgivelser for albummet ”Frit efter… Carl Nielsen”. Gunde er også kendt for mange år som pianist i DR's bigband.
Arrangør
Salling ROOFTOP
21 12 23 56
Fri entré