11
I
20
JU
LI
20
25

Photo: Tir na NÓg

Bobo Moreno, Mikkel Vuust, Hans Esbjerg & Peter Vuust (DK/IT)

21:00

Swingin and bobbin
125
Bobo Moreno (voc) Hans Esbjerg (p) Peter Vuust (b) Mikkel Vuust (drm)

Jazz i topklasse med Bobo Moreno & co.

Glæd dig til en vidunderlig koncert med Bobo Moreno og nogle af landets dygtigste jazzmusikere.  

Sangeren Bobo Moreno er kendt for sin sprøde jazzstemme og har turneret med nogle af Danmarks helt største kunstnere, heriblandt Sanne Salomonsen, Bo Stief og Chasing Dreams. Han har medvirket på D-A-D’s album og selv udgivet med duoen Peaches and Bobo i 1993. Ydermere har han spillet med diverse Bigbands som Tivolis Bigband og Radioens bigband.  

Hans Esbjerg har gennem årene optrådt med bl.a. KIüvers Big Band, Butch Lacy Jens Winther, Thomas Fryland, Roy Willams og har i eget navn udgivet pladen pop´n’jazz. Sammen med saxofonist Christian Vuust danner han desuden Den danske salmeduo, der nyfortolker danske salmer med inspiration fra den amerikanske jazz-improvisation. Hans Esbjergs klaverspil er yderst lyrisk og melodiøst. 

Peter Vuust er en unik kombination af at være jazzmusiker og hjerneforsker. Han er leder af Center for Music in the Brain, samt professor ved DJM og Aarhus Universitet. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil. Som komponist og bassist har han udgivet 7 albums i eget navn og har desuden medvirket på mere end 100 cd’er. Senest albummet HOMAGE (2025), som er udgivet med Peter Vuust Quartet. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd'en September Song. 

Mikkel Vuust (f. 1999) Trommeslager. Et lysende musikalsk talent, som bor i New York City og netop har færdiggjort sin uddannelse på Manhattan School of Music, med Obed Calvaire som trommelærer. Mikkel har også fået undervisning af Louis Hayes, Marcus Gilmore, Kendrick Scott med flere, og han har spillet med anerkendte musikere som Ron McClure, Cæcilie Norby, Marc Mommaas, Mathias Heise m.fl.”


Arrangør
Tir na NÓg
86 19 19 10
KØB BILLET Billetinfo
Entré 125 kr.
Pris ved forudbestilling: 125 kr Ved køb i døren: 175 kr VIP Jazz Package: 725 kr - inkl. adgang 3-retters menu og 2 glas vin

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C