11
I
20
JU
LI
20
25

Photo: Henrik Öhberg

Magenta Kvartett (DK/SE/DE)

21:00

Adventurous, free & art music Adventurous, free & art music
80
Julia Strzalek (a-sax), David Bennet (a-sax), Johannes Gammelgaard (t-sax), tba (t-sax)

Magenta Kvartett er en eksperimenterende saxofonkvartet med rødder i Stockholms jazz- og improvisationsscene.

I efteråret 2022 tog altsaxofonisten Julia Strzalek initiativ til denne saxofonkvartet bestående af fire fremtrædende saxofonister, der arbejder indenfor jazz, fri improvisation og nutidig kunstmusik. Med musikalsk og personlig spændvidde bevæger saxofonkvartetten sig mellem gennemkomponeret og fuldstændig improviseret materiale. Kvartetformatet bliver både hædret og udfordret, og der laves solo-, duo- og trioudflugter inden for kvartettens rammer. Den usædvanlige kombination af to altsaxofoner og to tenorsaxofoner giver kvartetten en tæt klang, hvor der arbejdes aktivt med harmonidannelse og interferens.

Kvartetten spiller dels egne kompositioner, dels musik af komponister som John Tchicai, Steve Lacy, Olivier Messiaen m.fl. I løbet af 2024 samarbejdede kvartetten med den minimalistiske komponist og lydkunstner Henrik Öhberg, kendt under pseudonymet Tvärvägen. Henrik har skrevet ny musik til kvartetten, hvor han leger med gamle klassiske former som kanon og fuga i kombination med et moderne tonesprog og akustiske fortolkninger af samplingteknikker. I kraft af saxofonens mobilitet i rummet udforsker musikken spillestedets specifikke akustik og giver publikum en omfavnende og unik koncertoplevelse.


Arrangør
ALT_R_JAZZ
Billetinfo
Entré 80 kr.
80 kr. pr. koncert / 200 kr. pr. aften / 400 kr. for 3 aftener

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C