LI
25
Camilla Dayyani Kvartet feat. Laugesen & Nilssen-Love (DK/NO/IR)
20:00
Camilla Dayyani (voc), Fredrik Lundin (sax, fl), Artur Tuznik (p), Thomas Sejthen (b), Paal Nilssen-Love (drm), Peter Laugesen (rec)
Camilla Dayyani er sangerinde og komponist og her optræder hun med sit faste hold af eminente medspillere Fredrik Lundin, Artur Tuznik og Thomas Sejthen. Ved denne koncert inviterer de yderligere to prominente gæster ind i Dayyanis musikalske univers, nemlig digteren Peter Laugesen og Jazzfestivalens Artist in residence trommeslageren Paal Nilssen-Love.
Camilla strækker sig over århundreder og kontinenter, når hun sætter musik til persiske og danske digte. Hun får verdener til at mødes i en samlet helhed, hvor både lyrik og musik klinger nyt og på samme tid velkendt.
Digteren Peter Laugesen har netop udgivet en dansk gendigtning af Omar Khayyam digte. Netop Khayyam er en persisk digter, som Camilla har beskæftiget sig en del med, og derfor synes det oplagt at invitere ham og de nye gendigtninger ind i hendes musik.
Paal Nilssen-Love er en international anerkendt trommeslager og perkussionist, som insisterer på at musik handler om nuet og nærværet mellem musikerne og publikum. Camilla Dayyani Kvartet glæder sig til dette særlige musikalske møde.
Arrangør
Bazarjazz
51 49 38 25
Co-Arrangør
Gellerup Kirke og Aarhus Jazzfestival