LI
25
Til dette års Aarhus Jazz Festival har trommeslager Jens Emil Jensen samlet nogle fantastiske musikere til at hoste festivalens officielle jazz jam på HeadQuarters. Udover de officielle jamværter, så vil der være fantastiske gæste-musikere til at åbne hver jam, efterfulgt at åben jazz jam indtil kl. 02, hvor alle jazzcats må jamme med på scenen!
Her mødes både danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, og finder sammen i nye spændende konstellationer på scenen - så tag dit instrument under armen eller på ryggen, og tag del i den musikalske fejring! På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner. Du kan se frem til sene aftenener, hvor man kan opleve Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når lokale unge jazztalenter og etablerede internationale profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!
Jens Emil Jensen:
Til denne jam er den erfarne jamvært Jens Emil Jensen (trommer) aftenens vært, i selskab med den fantastiske bassist Thor Johansen og dygtige gæstemusikere i åbnings-sættet!
Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. I 2023 færdiggjorde han sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström / Friman / Jensen Trio (FI / DK), samt jazz kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.
Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44
Fri entré