11
I
20
JU
LI
20
25

Photo: Ann-Kirstine Vera Hansen

Min Veninde Signe (DK)

19:30

Modern melodies & contemporary tones
Signe Barsøe Sørensen (voc), Nicolai Aamand Holm (k), Esben Lyngsø (g), William Frøland Rømer (b), Nicklas Oksen (drm)

Min Veninde Signe skriver nærværende, dansksprogede sange om de små ting i hverdagen og de store ting i livet. Ordene er en stor del af drivkraften bag musikken, og Min Veninde Signe bruger dem elegant, ærligt og vedkommende. 

En Min Veninde Signe-sang er et trygt rum. Det er en samtale mellem dig og din nære veninde hjemme i stuen. I sidder i sofaen, drikker noget varmt og catcher up. Snakker om morgenrutiner, togture og om relationer til venner, familie, kærester, flirts og jer selv. En Min Veninde Signe-sang får dig til at føle dig set, spejlet og lidt mindre alene.

Med base i singersongwritertraditionen, trækker hun på mange forskellige genrer såsom pop, jazz, folk og visetradition. Med denne kombination skaber hun en klar, særegen stil, der emmer af varme, ro og musikalitet. En musikalsk krammer, har nogen engang sagt om det.

Min Veninde Signe udgiver sin debut-EP Danser den 18. oktober, og hun har derfor taget fire velspillende venner med på release tour rundt i det ganske land. 

Min Veninde Signe håber, du vil komme og være med.

Indtil da kan du følge med her: https: / / www.instagram.com / minvenindesigne /


Se mere her #1


Arrangør
fairbar
60 19 94 77
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C