LI
25
Emil Otto & The Fabulous Trio (DK)
20:00
Emil Otto (voc, p), Jacob Venndt (b, hm, voc), Pojken Flensborg (p), Peter Lund Paulsen (drm)
Mødet mellem to forskellige generationer præsenterer vokaljazz i et nyt, spændende og nordisk lydunivers.
Den unge anmelderroste crooner Emil Otto og multi virtuos Jacob Venndt besidder sammen med pianist Pojken Flensborg og trommeslager Peter Lund Paulsen alle en ubestridelig kærlighed til traditionerne og arven tilknyttet The Great American Songbook.
Originale arrangementer, der kombinerer melodiske ostinater fra den nordiske musiktraditioner, New Orleans second line swing og endda omarrangering af selve form leddene i kompositionerne, præsenterer her sig selv som en ny og unik måde at videregive de gamle amerikanske musiktraditioner til både en ny generation og dem, der allerede er bevidste om disse.
Oplev Irving Berlins mere eller mindre glemte klassiker "What'll I Do?" i et længselsfuldt harmonisk univers, der understøtter denne sørgmodige historie på sin helt egen måde. Netop denne fortolkning lå i rotation på DR P8 Jazz igennem flere måneder.
Gershwins ”Nice Work If You Can Get It” kombinerer New Orleans second line og swing. Vincent Youmans legendariske ”Tea for Two” skifter mellem forskellige taktarter, tempoer og med Jacob Venndt på kromatisk mundharmonika i det traditionelle sectional verse – et vers, der også er flyttet til sangens outro, og dermed afslutter teksten og historien på en ny interessant måde. Den mere moderne klassiker ”You And The Night And The Music”, som her tilføjer Rhodes til lyduniverset og et mere eller mindre klassisk ostinat der fører dig ned ad en helt anden vej til, hvad du normalt ville forvente af denne komposition.
Med kærlighed og respekt for The Great American Songbook præsenterer Emil Otto & The Fabulous Trio et helt nyt unikt bud på disse traditionelle melodier.
Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44