LI
25
10:00
Pernille Louise Langer (yoga-instruktør)
Yoga og jazz under åben himmel i Musikhusparken
Træk vejret dybt og lad skuldrene sænke sig. Jazzyoga er en sanselig oplevelse, hvor live jazz og blid yoga smelter sammen i et stemningsfuldt møde mellem bevægelse og lyd.
I samarbejde med YO STUDIOS inviterer Musikhuset til en gratis yogaoplevelse i Musikhusparken – midt i byen, men langt væk fra hverdagens støj. YO STUDIOS' dygtige underviser Pernille Louise Langer guider dig gennem en times yoga, mens levende jazztoner folder sig ud i takt med dit åndedræt og dine bevægelser. Kom som du er – alene eller med en ven – og vær med til at skabe et fællesskab i flow, nydelse og ro. Jazzyoga er for alle, uanset erfaring med yoga.
Det praktiske:
D. 15. - 18. juli kl. 10:00 i Musikhusparken. Jazzyoga er gratis og varer ca. 1 time. Medbring din egen yogamåtte – vi har et begrænset antal til rådighed. Bagefter vil der være mulighed for at købe BMO og kaffe i Musikhusets café.
Vi glæder os til at dele Jazzyoga med dig.
Arrangør
Musikhuset Aarhus
89 40 40 40
Co-Arrangør
YO studios
Fri entré