AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Vuust Trio feat. Ólafur Jónsson  (DK) - Photo: Tir Na Nóg

Photo: Tir Na Nóg

Vuust Trio feat. Ólafur Jónsson (DK)

20:00

75
Christian Vuust and Ólafur Jónsson (sax), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)

Favoritter fra jazzens standardrepertoire

Islandske Ólafur Jónsson og Christian Vuust er gamle studiekammerater fra Berklee College of Music. Denne aften spiller de nogle af deres favorit-jazzstandarder sammen med Peter Vuust og hans søn Mikkel.

Christian Vuust er kendt for sit klangfulde saxofonspil og har skabt sig et solidt ry på jazzscenen herhjemme. Han er inspireret af de nordiske toner og har indspillet over 15 plader som bandleder samt medvirket på over 50. I april 2022 udkom albummet Further To Fly, som er indspillet med 5 x Vuust, hvor Peter Vuust også er med.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium samt leder af Center for Music in the Brain. Derudover har han skrevet flere bøger om samspillet mellem musik og hjerne, udgivet syv album i eget navn og medvirket på over 100 cd'er. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd’en September Song.

Mikkel Vuust er en velspillende trommeslager. Han har medvirket i flere forskellige bandkonstellationer og spillet med navne som Jakob Fisher, Uffe Steen, Henrik Gunde og Sinne Eeg. I april 2022 udgav han, sammen med familiebandet 5xVuust, pladen Further to Fly. Mikkel studerer til daglig på Manhattan School of Music i New York.

 


Arrangør
Tir na NÓg
86 19 19 10
Billetinfo
Entré 75 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C