Beskrivelse

Gilad Hekselman Trio (IL/CA/US)

International guitartrio i verdensklasse

Denne sommer gæster den fantastiske guitarist Gilad Hekselman igen Danmark, og med sig har han sin trio bestående af Rick Rosato og Jonathan Pinson, der uden tvivl vil levere en medrivende koncert og en uforglemmelig oplevelse for publikum.

De tre musikere har alle et imponerende CV og har spillet med stjernemusikere som Wayne Shorter, Herbie Hancock, Aaron Parks og John Scofield.

Siden Gilad Hekselman var JazzDanmarks "Artist in residence" i 2015, hvor han berigede danske musikere og albumudgivelser, har han udviklet sin melodiske virtuositet og verdensklasseimprovisation til nye niveauer.

Hans spil er lyrisk og følsomt med en moden, varm tone og stor musikalitet. Han har spillet på de fleste prestigefyldte amerikanske jazzklubber og turneret over hele verden, blandt andet på jazzfestivaler som Montreal, North Sea og San Francisco. Han har fire udgivelser i eget navn bag sig, og det femte album – som vi formentlig får smagsprøver på – udgives i efteråret 2018.

Gilad Hekselman blev født i Israel i 1983, hvor han studerede klassisk klaver, fra han var seks år, og begyndte at studere guitar i en alder af ni år. Som 12-årig spillede han regelmæssigt med et band i et ugentligt børne tv-show. Han gik på den prestigefyldte "Thelma Yellin School of Arts" og modtog et stipendium til studier i udlandet og til undervisning på "The New School i New York", hvor han afsluttede en BFA-grad i scenekunst i 2008. Gilad Hekselman udviklede hurtigt et ry som en af de mest lovende jazzguitarister i New York ved sin ankomst i 2004. I løbet af få år indtog han scenen med nogle af de største og mest prominente musikere fra den hæsblæsende New Yorker-scene, herunder Chris Potter, John Scofield, Jeff Ballard, Aaron Parks og Jeff Tain Watts.

Koncerten afholdes med støtte fra Embassy of Israel.


www.giladhekselman.com

Line-up

Line-up

Gilad Hekselman (g), Rick Rosato (b), Jonathan Pinson (drm)

Media
  • Gilad Hekselman Trio
  • Gilad Hekselman Trio
  • Gilad Hekselman Trio
Info

Info

15/07/2018

14:00 - 16:15
Fri entré
Koncerten afholdes med støtte fra Embassy of Israel/ The concert is supported by Embassy of Israel.


Koncertsted

Klostertorvet
DK-8000 Aarhus C
(+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
www.jazzfest.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk