AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
The Street Doctors (DK) - Photo: Hantwerk

Photo: Hantwerk

The Street Doctors (DK)

22:00

50
Jesper Løvdal (sax), Morten Haugshøj (g), Simon Gorm Eskildsen (p), Thomas Sejthen (b), Espen Laub von Lillienskjold (drm)

Melodisk moderne jazz

Med et fremragende hold af nogle af landets bedste jazzmusikere udgav jazzguitaristen Morten Haugshøj for et par år siden albummet The Street Doctor, som en anmelder mente havde ’’internationalt niveau’’ (Gaffa), og Fyens Stiftstidende skrev i en femstjernet anmeldelse, at: ’’det er  sjældent at høre et så fasttømret sammenspil på dansk jord.’’

Til efteråret er The Street Doctors, som Morten Haugshøj Group nu også kalder sig, igen klar med en helt ny skive moderne jazz med titlen Please Let’s Play. Ved koncerterne under jazzfestivalen er det musikken fra dette album, der eksklusivt bliver præsenteret for publikum. 

Stilen er melodisk moderne jazz med vildskab fra New York, krydret med stor inspiration fra beboppen, men også fra Nordens romantik og lyrik.

Det gør en koncert med The Street Doctors til en vedkommende, alsidig og intens oplevelse, hvor man både kan glæde sig over de fremragende musikere og deres virtuose niveau, energi og sammenspil, men også ganske enkelt glæde sig over at lytte til nogle fede numre, hvis melodier efter en koncert ikke undslipper så let fra den indre, mentale melodihorisont.

 


Arrangør
Hantwerk
91 25 62 57
Billetinfo
Entré 50 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C