AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Indra (DK/US) - Photo: Pierrick Guidou

Photo: Pierrick Guidou

Indra (DK/US)

19:30

200
Indra Rios Moore (voc), Benjamin Trærup (sax), Søren Bigum (g), Thomas Sejthen (b), Esben Laub von Lillienskjold (drm)

Releasekoncert med medrivende soul-jazz

Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore har siden debutpladen i 2010 begejstret alverdens publikum med sin stærke stemme og soul-gospel-jazz-inspirerede repertoire. Hun bliver bakket op af et altid veloplagt band med Søren Bigum på guitar, Thomas Sejthens jordbundne bas og Benjamin Trærups lyriske saxofonspil.  

Denne aften vil orkesteret præsentere sit nyeste album Freedom Road, som emmer af musikglæde og positiv energi. “I’m letting go of that sorrow, I want me some of that happiness. I’m looking for the Brightside, I’m ready for some good times ... Gimme some of that Joy!”, synger Indra på en af albummets originale kompositioner. Ud over egne numre består repertoiret af fortolkninger af blandt andre Tom Petty, Josh White, Marvin Gaye og traditionelle amerikanske jazz-, folk- og gospelsange.

Indra og band har tidligere lavet to album på det legendariske amerikanske pladeselskab Universal (Impulse! & Verve Records) og fået internationale roser fra både anmeldere og publikum. Desuden en Grammy-nominering for albummet Heartland.

Glæd jer til at opleve det nyeste udspil fra et altid veloplagt, velspillende og medrivende orkester denne aften på Helsingør Theater (Den Gamle By).

 


Læs mere om Indra


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
Den Gamle By
Billetinfo
Studerende og unge u. 25 år 160 kr. Forsalg på jazzfest.dk og yourticket.dk. Salg på døren fra kl. 18.15. Døre til sal åbnes kl. 19.15. Entré 200 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C