AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Guided tour – På sporet af Aarhus-jazzen 2 (DK) - Photo: VisitAarhus

Photo: VisitAarhus

Guided tour – På sporet af Aarhus-jazzen 2 (DK)

13:00

100
Carl Ancher Pedersen (guide)

Koncerten er aflyst!

Jazzturen går til Godsbanen

 

•  Hvornår, og hvordan kom jazzen til Aarhus?

•  Hvor slog den sig ned, forplantede sig og forgrenede sig til et utal af genrer?

•  Hvor har den boet gennem de godt 100 år, siden den som "ung og vild" fandt vej til byen?

•  Hvilke op- og nedture har Aarhus-jazzen taget, og hvordan har den det i dag?

•  Hvilke danske og udenlandske jazzstjerner har gennem tiden funklet på den aarhusianske jazzhimmel?

•  Hvornår og hvordan fik Aarhus sin egen årlige jazzfestival?
 – Og hvad kan jeg opleve på dette års udgave?

 

På denne vandretur får du svar på alt dette og meget mere.

 

Vi starter ved spejlbassinet foran Musikhuset, hvorefter vi kommer forbi nogle af de spillesteder – tidligere og nuværende – hvor der er spillet jazz gennem årene.

 

På denne tur sætter vi særligt fokus på Godsbanen og spillestederne dér: Radar og A-huset – Institut for (X), hvor der også er spændende koncerter under Aarhus Jazz Festival. Denne aften på Radar opfører stjerneguitaristen Marc Ducret (FR) musik inspireret af digte af Robert Frost – i selskab med fire musikere fra den danske jazzelite og Århus Sinfonietta. Er man mere til traditionelle New Orleans-jazz, med et moderne tvist, kan man samme aften opleve Blutos (US / IL / DK) i A-Huset.

 

Ud over jazzen vil du få en introduktion til den sprudlende kulturelle smeltedigel, som den tidligere godsbanegård har udviklet sig til siden 2012. 

 

Hør om de mange kreative kulturaktører og deres spændende aktiviteter. Og om den nye bydel, Aarhus K, der netop nu skyder op på de omkringliggende arealer, bl.a. med Danmarks første nybyggede arkitektskole New Aarch.

 

Kom og swing med på en jazzet byvandring – der også når ud til et af Aarhus-jazzens udkantsområder.

 

Din guide på turen er Carl Ancher Pedersen, der har et godt kendskab til både jazzen, Aarhus Jazz Festival og byen. Ud over at være redaktør på jazzfestivalens program er han guide for AarhusGuiderne.

 

Der gennemføres i alt tre byvandringer i jazzugen, alle på dansk:

 

Søndag 11. juli kl. 13.00-14.30 – den ”klassiske” jazzbyvandring.

 

Onsdag 14. juli kl. 13.00-14.30 – jazzturen går til Godsbanen.

 

Lørdag 17. juli kl. 13:00-14.30 – jazzturen går til Sydhavnen.


Arrangør
Carl Ancher Pedersen
40 19 90 18
Co-Arrangør
Aarhus Jazz Festival
Billetinfo
50 kr. for børn under 18 år. Entré 100 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C