8. - 15. juli 2023

Photo: OKTOsounds
Det handler om relationer
Trioen Force Majeure har brugt de sidste par år på at undersøge empatimusik. En musik, der dyrkes, som man dyrker relationer: en langsommelig og lige dele livsbekræftende og besværlig proces, der i sin essens handler om at rumme, åbne og lytte.
De tre splejsede fyre fra provinsen forsøger nu at bringe et nyt element ind i deres verden og konkretisere følelser og stemninger i samarbejde med musiker og sangskriver Alma Kjær.
Alma Kjær er blandt andet kendt fra sit soloprojekt iomfro, hvor hun med sine finurlige dansksprogede tekster og et befriende glimt i øjet sætter ord på nogle af de mange følelser, der fylder hos generation z.
Koncerten bliver et møde mellem den spirende danske jazzundergrund og en etableret dansksproget musiker / sangskriver og skaber et nutidigt udtryk.
Arrangør
OKTOsounds
27 13 27 35
Entré 100 kr.