
Foto: ARoS Aarhus Kunstmuseum
Rõivassepp/Kwella/Madsen
(DK/EE)
Karmen Rõivassepp (voc), Jens Christian Kwella (g), Jens Mikkel Madsen (b)
Sange fra den store amerikanske sangbog
Rõivassepp/Kwella/Madsen består af tre af de mest markante profiler på den aarhusianske jazzscene. Hovedvægten af repertoiret er lagt på The Great American Songbook og består af både evergreens, jazznumre og bossanova. Trioen har styr på de musikalske traditioner og bevæger sig legende let mellem mainstreamjazz, latin og nutidige toner.
Med deres unikke blanding af intens vokal og smukt sammenspil er de tre musikere garant for en god og stemningsmættet oplevelse.
Den estiske jazzsangerinde Karmen Rõivassepp har gjort kometkarriere. Med udgangspunkt i sin nuværende hjemby Aarhus har hun på få år opbygget en stor og trofast fanskare. I 2018 modtog hun Aarhus Jazz Talent 2018 uddelt af Aarhus Jazz Festival og har siden optrådt med blandt andre DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra.
Guitaristen Jens Christian Kwella har i 30 år været en af de bærende kræfter på den aarhusianske jazzscene og har udgivet syv anmelderroste album i eget navn. Han er ofte sangerindernes foretrukne akkompagnatør på grund af sit lydhøre og lyriske spil.
I 2010 vandt Jens Mikkel Madsen solistprisen i konkurrencen Young Nordic Jazz Comets. Han er i dag et markant navn på den unge danske jazzscene, hvor han blandt andet har optrådt med en række yngre kolleger i forskellige konstellationer, som f.eks. Live Foyn Friis og bandet I Think You’re Awesome, som var nomineret til en grammy i 2016.
Billetinfo
Entré 358 kr.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS Aarhus KunstmuseumAros Allé 2
8000 Aarhus
info@aros.dk
https://www.aros.dk/da/
Vis på Kort
Arrangør
ARoS Aarhus Kunstmuseum(+45) 87306600 / 51343247
https://www.aros.dk/da/