AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Maria Faust – Mass of Mary (EE) - Photo: Toomas Volkmann

Photo: Toomas Volkmann

Maria Faust – Mass of Mary (EE)

19:30

150
Collegium Musicale (choir), Endrik Üksvärav (cond), Maria Faust (a-sax), Indrek Vau (trp), Andres Kontus (trb), Kristjan Kungla (bassoon)

Et storslået værk for kor og blæserensemble

Aarhus Jazz Festival kan i år præsentere en unik koncert med Maria Fausts storslåede korværk Mass of Mary, der sætter fokus på en række relevante samfundsemner som misbrug, traumer og vold i hjemmet.

Værket er netop i år blevet nomineret til den prestigefyldte Carl-prisen. Der er desuden på årets jazzfestival mulighed for at se dokumentarfilmen Machina Faust, der blandt andet følger tilblivelsen af værket.

Mass of Mary er et sakralt værk, der kombinerer musikalske påvirkninger fra middelaldermusik, jazz og samtidens kunstmusik såvel som ældre estisk folkemusik. Det er komponeret af den herboende estiske saxofonist og komponist Maria Faust, skrevet til det estiske kammerkor Collegium Musicale og et mindre hornensemble, hvor komponisten selv spiller med. Det hele dirigeres af landsmanden Endrik Üksvärav.

Mass of Mary er helliget ofrene for vold og misbrug i hjemmet – problemer, der rammer både individer og familier på tværs af geografi, nationalitet, race, køn og klasse. I tilblivelsen af værket arbejdede Faust kompositorisk og teknisk med traditionelle messeformer såvel som hellig liturgi, der tilsammen fungerer som ramme for en række originale historier (skrevet af Faust og den estiske kunsthistoriker og dramatiker Eero Epner) fortalt fra tre arketypers synspunkt – Moderen, Barnet og Samfundet.

Maria Faust er blandt de fremmeste navne på den danske eksperimentalscene og har modtaget en lang række priser for sit foreløbige virke – heriblandt fem DMA’er, en Estonian Music Award og en hæderspris fra sangskrivernes brancheorganisation DJBFA.

Det estiske kor Collegium Musicale har været at finde blandt den absolutte musikalske elite i hjemlandet, siden dirigent Endrik Üksvärav skabte gruppen i 2010. Repertoiret strækker sig fra renæssance-toner til kontemporær musik med fokus på estiske komponister. Koret vandt i 2017 to priser ved den internationale EBU / Euroradio Let the Peoples Sing-konkurrence og er tre år i træk blevet udnævnt til Årets Kor af Estonian Choral Association.

 

Hør musikken – se filmene

I år giver Aarhus Jazz Festival publikum en unik mulighed for at komme bag om musikken igennem tre aktuelle dokumentarfilm, som portrætterer nutidige danske jazzmusikere, der samtidig kan opleves live ved koncerter under festivalen.

Kom helt tæt på og få deres bud på, hvad musik gør ved os, og hvad jazz kan i dag.

Maria Faust – Mass of Mary (koncert) 11 / 7 19:30, Sankt Lukas Kirke.
– Machina Faust (film) 12 / 7 19:30, Øst for Paradis.  

Jakob Bro – Bro / Mikkelborg / Mazur + Jørgen Leth (koncert) 8 / 7 20:00, Musikhuset Aarhus. – Music for Black Pigeons (film) 8 / 7-16 / 7 14:30, Øst for Paradis.  

Kasper Tranberg – Kasper Tranberg Solo + Suite Dilation (koncert, film, artist talk) 10 / 7 19:30, Øst for Paradis.  

 


Læs mere om Maria Faust – Mass of Mary


Læs mere om Maria Faust – Mass of Mary


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Studerende og unge u. 25 år 110 kr. Børn til og med 12 år 75 kr. Forsalg på jazzfest.dk og yourticket.dk. Billetsalg i døren fra kl. 18.30. Entré 150 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C