AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Henrik Gunde & Peter Vuust (DK) - Photo: Salling ROOFTOP

Photo: Salling ROOFTOP

Henrik Gunde & Peter Vuust (DK)

13:00

Henrik Gunde (p), Peter Vuust (b)

Garanti for en swingende eftermiddag

Tilbring en eftermiddag i selskab med to af Danmarks absolut dygtigste jazzmusikere: pianist Henrik Gunde og Peter Vuust på kontrabas. De to har gennem årene spillet et utal af koncerter sammen i forskellige konstellationer, blandt andet i Peter Vuust Trio feat. Veronica Mortensen. Sammen vil de fortolke klassikere fra jazzens standardrepertoire samt egne kompositioner. Det bliver med garanti en swingende oplevelse.

Henrik Gunde er en af landets bedst spillende musikere, passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing. Det mærkes tydeligt, at Henrik Gunde har studeret de gamle mestres rytmik og tilgang til musikken, men uden at sætte sin egen originalitet over styr. Senest er han sammen med Jakob Munck blevet nomineret til en Grammy i kategorien særudgivelser for albummet Frit efter… Carl Nielsen.

Henrik Gunde er også kendt for mange år som pianist i DR Big Band.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, leder af Center for Music in the Brain og er derudover en af landets mest benyttede sidemen. Han har spillet på mere end 90 plader og med adskillige internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet seks album i eget navn, senest CD'en Leaves of Love featuring Lars Jansson (p), Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).


Arrangør
Salling ROOFTOP
21 12 23 56
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C