AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Jorden Rundt med Malene Kjærgård  – Børnejazz (DK) - Photo: Aarhus Jazz Festival

Photo: Aarhus Jazz Festival

Jorden Rundt med Malene Kjærgård – Børnejazz (DK)

10:30

50
Malene Kjærgård (voc), Maj Berit Guassora (trp), Michael Vestbo (g), Tobias Dall (b), Tira Skamby (perc)

Tag med på en musikalsk jordomrejse

Gå på opdagelse sammen med Malene i hendes morfars store, gamle rejsekuffert, fuld af historier, souvenirs og fund fra hele verden.

Det er jazz i børnehøjde, der lader sig inspirere af musik fra forskellige lande. Hvorfor er der i grunden aldrig helt stille på Cuba? Hvorfor hænger der en klokke henover Yukonfloden? Hvorfor kaster de med farver i Indien og lotusblomster i Thailand? Og hvad er egentlig en savusauna?

Til en Jorden Rundt-koncert, kommer børnene med på en interaktiv musikalsk rejse, hvor de blandt andet vil være med til Mardi Gras i New Orleans, en hæsblæsende farvefest i Indien, se kirsebærtræerne blomstre i Japan og drømme stort til lotusfest i Bangkok.

Det vil være svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum. Både børn og voksne inviteres til at være en del af koncerten, og hvordan historien denne dag udvikler sig.

Jorden Rundt blev i 2020 tildelt DMA Børnejazzprisen, og i 2021 blev Malene Kjærgård tildelt Carl-prisen i kategorien Årets komponist – børnemusik.  

 


Læs mere om Jorden Rundt med Malene Kjærgård – Børnejazz


Læs mere om Jorden Rundt med Malene Kjærgård – Børnejazz


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Målgruppe: 4-10 år. Forsalg på jazzfest.dk og yourticket.dk. Billetsalg i døren fra kl. 9.30. Døre til sal åbnes kl. 10.15. Ingen kørestole i salen. NB. Der skal kun løses billet til koncerten. Adgang til koncerten kræver ikke ekstra billet til Den Gamle By. Entré 50 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C