AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Bird Reynolds - Chillout Saxophone (DK) - Photo: Foto: Morten Corfitz Eriksen

Photo: Foto: Morten Corfitz Eriksen

Bird Reynolds - Chillout Saxophone (DK)

20:00

30
Jakob Elvstrøm (sax)

Musik fra varmere himmelstreg

Jakob Elvstrøm er saxofonisten og komponisten bag chillout-projektet Bird Reynolds, der låner lige dele af sit navn fra den legendarisk altsaxofonist Charlie "Bird" Parker og den ikoniske 70'er-skuespiller Burt Reynolds.

Komposition, programmering af musikken og sidst, men ikke mindst, saxofonspillet er en oplevelse. 

Musikken er baseret på den elektroniske genre Chillout, der er karakteriseret ved ikke at være for hurtig og ofte låner elementer fra sydamerikansk bossanova og jazz. Musik, der er opstået i solbeskinnede omgivelser, hvor man ikke skal løbe for at holde varmen.

Jakob Elvstrøm er uddannet saxofonist ved Det Jyske Musikkonservatoriums Rytmiske Afdeling i 1995. Han har de seneste 25 år levet af at spille funky jazz på sin altsaxofon. Ofte i selskab med nogle af de bedste danske jazzmusikere som Kjeld Lauritsen, Stefan Pasborg, Uffe Steen, Jesper Thilo, Jakob Bro, Cæcilie Norby, Veronica Mortensen og mange flere.

I de senere år er det også blevet til medvirken som saxofonist i flere musicals, senest David Bowie-musicalen Lazarus på Aarhus Teater og i 2022 på Det Kgl. Teater i København.

Jakob har udgivet fem solo-cd’er med funk og jazz.

 


Læs mere om Bird Reynolds - Chillout Saxophone


Læs mere om Bird Reynolds - Chillout Saxophone


Arrangør
Aarhus Hostel
87 42 17 00
Billetinfo
Entré 30 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C